De grå hår
12. okt 2007 09:10, ClausJeg har ikke nævnt det før, men her kommer en af de helt store og skelsættende afsløringer om mig selv:
Jeg har fået grå hår. I juni fandt konen de første 4 grå hår på mit hoved. Det slog hård og det er en skelsættende oplevelse i mit liv. Starten på slutningen. Fra nu af er det officielt - Claus er ved at blive gammel! Men jeg farver altså ikke håret bare pga det (jeg bad dog konen om at fjerne dem - hvad hun nægtede!?).
Så jeg må vel lære at leve med det - næste år kommer en af de helt store hjørner - de første 40 år i denne verden. Der er da også et par rynker - ikke at jeg ser meget efter dem - det er noget jeg lader den kvindelig del af verdens befolkningen bekymre sig om. Men de grå hår - uha - uha. Heldigvis er jeg kommunefarvet og de ses ikke så let. Det er værre hvis man som min kære Far er sorthåret - så ses de let - nu ikke noget problem mere - det grå har efterhånden fået overtaget og blevet den dominerende farve.

Foto fra juni i år med Sabrina (før hun blev "stor pige" og ikke bruger sutten mere). Synes at det kan ses at jeg ser ældre ud på fotoet - lige der om kring konen fandt de grå hår. Er desuden blevet mere rund i hovedet siden - ferien i DK i august har sat sig sine runde spor.
Jeg har altid haft det svært med de store hjørner. Da jeg var 18 synes dem over 20 at være gamle, som 23 dem over 25 var ældgamle, som 28 at dem der var over 30 var mosefund og sådan er det så fortsat. Jeg har det ikke godt med at blive gammel - føler min ungsom er blevet væk og nu er der kun de sørgelige rester tilbage. Ikke at jeg ikke nyder dem - min Sabrina kom jo desvære lidt sent til mig (da jeg var 36), men det skulle nu engang ikke blive før. Og det er da det der holder mig i gang og jeg nyder livet - livet med min Sabrina og min Jiao Jiao. Men jeg er stadig bange for at blive gammel - kan ikke lade være med at blive bange.
Og tænk - efter næste år er det næste store hjørne 50 - føj i den grad for den lede - uha - jeg får helt hjerte banken og gåsehud over det hele - det er altså alt for gammel - ældre end mosefund og det der er værre!
Disclaimer: jeg ved godt at folk over 50 har det godt og at mange mener at det er den bedste tid i livet - ikke at jeg vil fornærme dem eller fornedre den alder - men jeg har det nu en gang ikke let med at JEG skal blive gammel!


