59 i Kina
7. apr 2007 03:10, ClausJeg har før omtalt min skræk for at blive gammel. I går var det så min kære Mors tur - hun blev 59. Gaven havde hun selv været med til at bestemme - en håndtaske. En ganske almindelig god håndtaske - ikke noget med en efterligning af de dyre mærker - det ville hun ikke have. Efterligninger har de ellers mange af her i Kina - alt kan fås.
Sabrina havde en af sine: "jeg er min Mors datter og jeg er lige så stædig som min Mor" dage i går, så da jeg kom hjem var der misstemning i det lille hjem - og ja jeg var på arbejde Langfredag, ligesom jeg var Skærtorsdag, jeg er på arbejde hele dagen i dag og på arbejde igen på 2 Påskedag også. Men jeg har da fri i morgen Påskedag. Påske er ikke noget de fejre i Kina!Men de havde altså haft sig en af de dage hvor de bare var efter hinanden - jeg gruer allerede for når Sabrina kommer i puberteten - det bliver sikkert nogle lange år! Sabrina endte op med ikke at have sovet til eftermiddag - konen var i surt humør og nej hvor det bare så ud til at blive en "hyggelig" aften
Men efter at jeg irettesatte Sabrina (og hustruen lidt også) tog vi ud og spise - havde bestilt bord på Tapas Spanish Restaurant - godt sted. Allerede da vi stod udenfor elevatoren uden for vores lejelighed løste den første knude sig - Sabrina gav op og sagde at hun ville op til sin Mor - så de krammede og krammede. Jeg tog Sabrina i Taxaen, men da vi kom frem kom hun op til sin Mor igen.Vi kom tidligt og derfor kunne vi hurtigt få noget mad til Sabrina - hun sad ved sin Mor og spiste. Efter at have spist faldt hun helt ned på jorden og det samme gjorde Jiao Jiao - fra da af var det faktisk en særdeles hyggelig aften. God mad, god rødvin, kaffen var lidt kold og champagnen drak vi da vi kom hjem. På Tapas er det mest tapas (små retter) man spiser - vi bestilte en meat platter til hovedret - alt var godt - men vi måtte lade meget stå - der var ikke mere plads - også selv om det smagte godt.
Så alt i alt var det en god aften og dag også i går - mest selvfølgelig for min Mor. Fik også ringet hjem til min søster og hendes børn. Og der kom oven i købet e-mail til mig i går med fødselsdags hilsner til min Mor fra nogle flinke mennesker i Kolding






















