Smartlog v. II » MonkeyClaus » flytte
Opret egen blog | Næste blog »

Vi er flyttet (og blevet invaderet)

22. sep 2006 02:36, Claus

Så er vi flyttet - vi flyttede faktisk allerede i mandags. Det er dog først nu at der er ved at være styr på det hele. Mange af tingene blev bare sat ind på vores ekstra værelse og er først nu ved at bliver flyttet på plads. Meget er dog endnu ikke på plads - køkkentingene er endnu ikke sat hvor vi synes de skal være. Jeg har ikke rigtigt haft tid i denne uge - har været på overarbejde hver dag. Og Sabrina skal lige vænne sig til de nye omgivelser, så jeg har faktisk brugt det meste af mine aftener med hende - ud over at have været dødtræt - vi har ret travlt for tiden og det er masser af fysisk aktivitet. Jiao Jiao har også haft masser af aktiviteter uden for hjemmet - i går fik hun bl.a. en ny frisure.

Det gik let med at få flyttet. Klokken 12 var det overstået, skulle så bare sætte på plads. Jeg holdt en fridag den mandag. Vores maid og Svigerfar hjalp til. Først fik vi Sabrinas værelse klar, så alt var i orden da hun kom hjem. Det var spændende for hende - et nyt sted - det elsker hun bare. Vi har i hendes værelse fået afmonteret benene på sengen, så madrasser bare ligger på gulvet, med nogle skummåtter rundt om. Det går fint med at hun sover der. Når vi putter hende, er det tit sket at jeg er faldet i søvn sammen med hende på madrassen - igår vågnede jeg 23.30. Jiao Jiao var i byen igår. De andre dage har hun sovet godt der - har været inde hos os et par gange, men har fået hende tilbage igen  - inat fra kl 1 sov hun dog hos os.

Desvære er vi blevet invaderet af myg. Sabrina ligner et monster - nå - så galt er dt vel heller ikke. Men hun har mange myggestik - også mig. Jiao Jiao stikker de som sædvanligt ikke. Når jeg i løbet af natten fanger nogle er de så blodfyldte at de knap kan bevæge sig. Går på jagt hver aften, men får dem ikke alle. Stakkels Sabrina!

Lejeligheden er dejlig. Det tager selvfølgelig noget tid at vænne sig til den, men det går fremad. Den er på 226 m2 - kinesiske - i danske er det vel 160 - 170 m2. I Kina tæller man altan, vægge, elevator skakt, gang areal udenfor, søjler (vi har fire store) med i opmålingen. Rummene er ikke store - det er stuen der fylder meget - den er stor. Så har Sabrina en stor legeplads. Ser lige om jeg kan få taget nogle foto og lægge på.

Vi skal flytte!

15. sep 2006 14:29, Claus

Vi skal flytte på mandag. Dog ikke så langt - fra 16. til 21. etage. Det er også en andet design af lejeligheden. Vi får også et rum extra. Men til gengæld er alle værelserne mindre. Især er vores soveværelse meget mindre. Men det gør ikke noget - det var lige som om vi trænkte til noget nyt. Køkkenet er nu heller ikke optimalt i den nye lejelighed - men vi får en altan - nice in the summer time! Jeg får et rum til min computer, så jeg ikke skal side i stuen mere - ved ikke om jeg synes om det. Nu kan jeg jo altid lige kikke lidt medens Sabrina løber rundt.

God service her fra Century Tower. De har bestilt et flyttefirma til at komme og flytte for os - vi skal bare sortere og fortælle hvor de skal sætte tingene. Så meget har vi jo heller ikke. Det er jo møbleret lejelighed vi bor i, så det er kun Sabrinas skab og kommode der fylder rigtigt meget.