Grønt afløb
15. okt 2007 02:12, ClausVi er ikke alt for grønne hjemme hos os - vi kunne gøre mere for at spare på det. Det er bare svært når vi bor i en lejelighed hvor alt er styret af management og vi kun kan bestemme, hvor der skal slukkes for lyset og lade være med at bruge aircondition (vi bruger næsten aldrig aircon, men jeg må indrømme vi kunne være bedre til at slukke for lyset).
Da jeg boede i DK var jeg en af de der frelste der går meget op i miljøet og jeg var faktisk i min yngre dage aktiv i Miljø Organisationen NOAH - og jeg bekymre mig stadigt meget om miljøet. Og vil da gerne gøre mit.
Men nu til overskriften - vi er på et område meget grønne hjemme hos os - vi har et grønt afløb! I bogstaveligste forstand. Der kommer små grønne spirrer op af vores afløb i badeværelset. . Vi havde også de her grønne spirrer i vores sommerhus i Danmark. Konen lægger nogle gange en maske af nogle frø i ansigtet - det skulle være godt for huden. Og når den så ryger af - kan der ende et par af dem i afløbet og de fugtes jo hele tiden - og bingo - man har et grønt afløb. Det er ret besværligt at få proppen op - hele rørsystemet skal skilles af. Så det overlader jeg til management (viseværten)


