31. jan 2008 19:23, Claus
Så er vi hjemme i Danmark. Vi kom hjem i går aftes og har haft travlt hele dagen. Det var en lang tur hjem, og for at gøre det værre sov jeg ikke for meget natten før vi tog afsted og sov næsten ikke i flyveren - så jeg gik ud som et lys i aftes. Mine to dejlige piger (Kone og barn) sov godt på vejen - så de er OK. I aften skal jeg tidligt til køjs igen.
Det er dejligt at komme hjem - rundstykker, frisk rugbrød med pålæg og bedst af alt: boller i selleri til aftesmad - mums - en af mine absolutte ynglingsretter. Men vejret kunne være bedre - det er ikke for sjovt - blæsende og regn/sne.
Sabrina er glad - hun har haft tralvt hele dagen og vigtigst af alt - hun har leget med sin elskede Farfar og hendes to kusiner har været på besøg - uha hvor er det dejligt. Vi har også været i børnehaven og besøge dem - legepladsen var meget interresant - syntes Sabrina. Vi har været på kommunen og vi er tilmeldte. Nu skal tingene bare gå deres gang.
Dejligt at være hjemme igen - uha hvor jeg har glædet mig - nu er det så vidt - nu er det bare at nyde det så meget som muligt - pludseligt er tiden gået - det er blevet sidst på måneden - og jeg skal ud og sejle - i 3 måneder.
livet
|
kommentarer (4)
20. jan 2008 09:25, Claus
Nu er der tomt hjemme hos os - mine skildpadder er væk, mine fisk er væk og nu er også vores planter væk (de blev hentet her til eftermiddag) - alt har fundet nyt hjem - enten hos svigermor eller hos svigermors naboer. Så der er ved at være tomt hjemme hos os. Først var det også planen at de skulle komme og pakke vores ting ned i morgen og sende dem til Danmark - men det er udsat til på lørdag - tak for det. Så skal vi "kun" være uden vores ting i 4 dag før vi rejser - ikke 10 dage som planen var først.

Et tomt hjørne - før var det grønt - nu bare kedeligt
livet
|
kommentarer (4)
18. jan 2008 04:52, Claus
I går havde jeg en aftale med min gamle mentor - vi er begge ved at kunne se enden på vores Kina dage - han har efter hånden været i Kina i over 15 år og skal pensioneres til marts når han bliver 65. Vi har mange oplevelser sammen og der var rigeligt at sankke om - alt i mens vi fik lidt mad, lidt sprut og en hulens masse øl. Mit hoved var godt nok lidt mat her til morgen - men efter omstændighederne var det ikke så galt. Og da det har sneet i nat er lugten i dag dejlig ren og jeg har haft en del arbejde her til morgen - i den fiske luft - så jeg er på toppen nu. Og så er der kun 1 minus grad - dejligt - nu har det næsten været -10 i en uge.
Der var et filipinerband på den ene bar og vi blev inviteret til at drikke lidt med nogle af de lokale - de elsker at drikke whiskey med grøn icetea drik - lyder ikke godt - men det kan faktisk godt drikkes - ville dog hellere have haft en strait - men kunne der ikke komme på tale.
Et foto fra pisserenden på Alice Bar - et af de store in steder i Dalian (her har mangt en udlænding gennem årene lagt mange penge). Vi var begge med den aften Alice åbnede sin første bar helt tilbage i 1999 og vi har altid været på god fod med hende - så det var da naturligt at vi lige måtte forbi og sige hej til hende på vores tur sammen. Hun har gjort det godt den lille pige - men hun har også altid haft ambitionerne.


Og som altid huskede jeg lige at slentre forbi det lokale gadehjørne og få noget grillmad med hjem til konen. Det husker jeg gerne når jeg er ude en aften. Aegteparret der laver det har stået på det gadehjørne hver nat i mange år - de var der også tilbage i 2001. Sidste weekend da der var blaesevejr og -13 var de der ikke - det kan jeg godt forstå. Konen bliver altid så glad når jeg kommer hjem med det - isaer squid'en er hun glad for. Også godt jeg havde med hjem i nat ' jeg var nød til at vaekke dem ' Sabrina havde slået dørslåen for, så jeg kunne ikke komme ind da jeg kom hjem efter 01.30 og blev nød til at ringe på.
dalian, livet
|
kommentarer (4)
17. jan 2008 04:59, Claus
Man skal motivere og aktivere - og få dem til at hjælpe til. Det er naturligvis børn jeg snakker om. Jeg har fået lavet en fin oplysningsseddel med foto, navn, adress og telefonnumre om Sabrina til vores hjemrejse - den skal hun have om halsen. Først skulle den dog lige klippes ud, lamineres, hulles og sat i den mobiltelefon halsbånd jeg havde gjort klar. Så Far og datter gik i gang - og det gik strygende. Vi lavede også lige nogle mærker til vores baggage. Efter grundig instruktion fik hun også lov til at lægge dem i laminatoren (den kan jo godt blive lidt varm). Og selvfølgelig blev hun lidt ivrig og desværre røg der 3 i på en gang og hele hele laminatoren gik i udu. Så jeg fik lige en halv times ekstra arbejde efter hendes sengetid. Men den kom til at virke igen. Men stolt var hun - vi fik jo en klar og den gik hun med hele aftenen. Nu har hun jo været med til at lave den - så er det jo meget mere interresant - aktivere og motivere er kodeordene!

Jeg glemte lige at tage et foto af det i går - så her et foto af min madpakke i dag - selv om man er i Kina kan man jo godt få en god frokost - suppekød (mums) med remulade (Gråstens) og ristede løg (COOP)
livet, sabrina
|
kommentarer (13)
11. jan 2008 03:34, Claus
Jeg har ikke så meget at lave i disse dage - det projekt jeg arbejder på er på prøvetur og jeg er derfor nærmest arbejdsløs og sidder mestens på min flade røv på kontoret. Meget handigt når der er mange praktiske detaljer der skal ordnes med vores hjemkomst til DK - men de er så at sige ordnet nu. Så jeg hænger lidt for meget og som man siger: lediggang er roden til alt ondt - og det kom i går. Jeg har en tendens til anspændt nakke, ondt i skuldrene og hold i nakken med der af følgende hovedpine (en familie skavank som jeg desværre har arvet). Jeg har en speciel rygpude som skal hjælpe mig med at side rigtigt i min kontorstol og når jeg normalt drøner rundt og har travlt har jeg ingen problemer. Men efter flere dage i stole kom regningen i går - av.
Ikke fordi jeg kan lave noget andet - der er andre projekter på kontoret som jeg kan hjælpe med -men det kræver at de spørger efter min hjælp - vi skal jo huske at jeg er den der er "fyret" her og dem der fortsætter - så jeg laver kun det jeg skal og hvad min samvittighed byder mig. Det projekt som jeg har, laver jeg færdigt før jeg tager afsted herfra og det går jeg op i med live og sjæl - jeg har en faglig stolthed og "fyret" eller ej - så bliver den færdiggjort lige så godt som alle de andre jeg har ledet før - der skal ikke være tvivl om mit engagement der - men når det kommer til at lave noget ekstra uden for boksen - så skal jeg aktivt opfordres og så vil jeg naturligvis gerne hjælpe - men jeg opsøger det altså ikke selv! Så jeg bliver sidden på min flade røv til jeg får en opfordring eller til mit projekt er tilbage i næste uge - forhåbentligt på onsdag. Og jeg må så prøve at sidde ordentligt og undgå lediggangens dårligdomme.
arbejde, livet
|
kommentarer (0)
10. jan 2008 04:13, Claus
Av min tand - det gør ondt. Har lige været ved tandlæge her til morgen - har gennem noget tid bøvlet lidt med tandpine, men nu blev det for meget. Problemet er bare at lige nu sidder jeg og synes det gør mere ondt nu da bedøvelsen begynder at fortage sig end det gjorde før jeg tog til tandlægen - øv! Nu må vi se hvad der sker hen ad dagen.
Tandlægen synes de så fine ud, blot var der et lille hul i min den ene tandhals som han så lappede. Jeg hader tandlæger og jeg har det med at trække det ud før jeg går til tandlægen. Som nu denne gang - det har gjort ondt længe (læs: måneder) , men først nu blev det for meget. Men jeg er nu sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan.
livet
|
kommentarer (2)
10. jan 2008 04:05, Claus
Konen har bøvl - bøvl med de lokale myndigheder. Der sidder en eller anden lille embedsmand og er stædig - selv tror jeg det bunder i en af de gode gamle kinesiske dyder - denne embedsmand har IKKE fået penge nok under bordet af hende. Hun har nogle papirer der skal igennem - og på et af de andre regeringskontorer havde de lavet en skrive fejl, som denne embedsmand fandt. Hun gik tilbage og de indrømmede - de havde lavet en fejl (utroligt - de indrømmede en fejl - fremskridt i Kina) og de rettede den så. And Guess What? Nu vil embedsmanden have et brev fra det andet regeringskontor om at de har lavet en fejl - det får man da aldrig - en skriftlig indrømmelse på at man har lavet en fejl - never ever får man den. Det kan jo bruges mod dem senere. Så nu er sagen gået lidt i hårdknude.
Så konen har haft gang i sine kontakter (som desværre ikke lige kan hjælpe med den myndighed) - og de er blevet enige om at hun bliver nød til at gå op i systemet og beklage sig og derved prøve at skræmme den forsmåede embedsmand. Nu må vi se hvad der sker - det kan gå to veje - det løser problemet eller han stiller sig helt på bagbenene og det bliver en gotisk knude der ikke kan løses.
Og for at det ikke skal være løgn er det ikke en gang for os - det er for hendes bror hun ordner det (og jeg betaler) - hun er ved at sikre hendes bror (og forældre) en hjemstavnsregistrering i Dalian - en meget vigtig ting her i Kina. Det har allerede været en bekostelig affære - som så mange andre affærer. Og efter alt det bøvl og de penge ville det godt nok være meget træls hvis det hele falder af bordet pga. en forsmået embedsmand. Og som sædvanligt er det konen der hænger på hele bøvlet - familien forventer at hun ordner alt for dem (og det gør hun så) - men nu kommer der snart andre boller på suppen - om 20 dage er vi væk og de må klare sig selv!
kina, livet
|
kommentarer (0)
8. jan 2008 06:20, Claus
Min kære datter er blevet røvet af banken. Hun har jo naturligvis sin obligatoriske børneopsparing - den hvor man kun må indsætte 3000 om året. I hele år 2007 har hun haft over 12.000 stående på kontoen (OK - fra 3- januar 2007). Og som en god Far har jeg valgt at hun skal have en puljeopsparing - af den sikre slags - det ville give mere i rente, men stadigt sikkert - sagde banken! Og puljeafkastet for 2007 var: 148 kr eller et afkast på ca 1,2% - ikke noget at prale af. Men så var det lige af Claus lagde mærke til den næste linie: Puljegebyr: 91 kr - de har hævet 91 kr for at lave et afkast på 148. Vha lommeregner (jeg er fra den årgang) har jeg regnet mig frem til at hun har fået et afkast på - og hold nu godt fast: 0,475%. Det er sgu da bankrøveri. Og hvor går pengene hen - ned i de lede aktionæres pengepung - ups - både lille mig og min kære datter er jo også aktionærer i den bank (hun har fået nogle aktier af mig til fødselsdag)

Det stakkels offer for bankrøveri - at de kan få sig selv til at berøve noget så dejligt er svært at forstå.
livet, penge
|
kommentarer (5)
5. jan 2008 13:53, Claus
5 minutter - det er så lang tid jeg synes det er sjovt at shoppe (elektronik, bøger og musik undtaget naturligvis). I dag var jeg med konen og og shoppe tøj - jeg endte op med at købe nogle underbukser - konen ret meget andet. Og efter 5 minutter begyndte jeg som sædvanligt at blive utålmodig og efter en halv time skulle jeg beherske mig - skildsmissen lå lige og lurrede rundt hjørnet - OK - så galt er det heller ikke - men føj hvor jeg keder mig. Brugte det meste af tiden på at kikke på andre menneskeskæbner - jeg kan jo ikke gå med konen ind og kikke på tøjet - så stiger prisen med det samme - og så skal de altid diskutere prisen i laaaang tid - der pruttes i den grad om prisen. Jeg plejer bare at betale hvad de forlanger - jeg gider ikke prutteriet. Dagens mennsekeskæbner var ikke særligt interessante at kikke på (læs: pigerne var af en eller anden grund grimme idag), så det holdt jeg også hurtigt op med og føj hvor jeg bare kedede mig endnu mere. Men det fik da en ende - klokken blev 12 og der skulle tænkes på mad - tak for det!
Eftermiddagen brugte Sabrina og jeg på Rasmus Klump og svømmebad. Og så var aftalen at vi skulle have noget hotpot til aften og konen fik en god ide: vi kunne jo shoppe (åh nej) i stormagasinet ved siden af restauranten mens vi ventede :-( Men hvor heldig kan man være - Sabrina gik kold og faldt i søvn i mine arme og jeg fandt et roligt hjørne og sad så der og filosoferede over tilværelsen mens hun sov i mine arme - hvor heldig kan man være ;-)
Det eneste i verden som jeg elsker at shoppe er bøger - åh - jeg kan tilbringe mange timer i en god boghandle. Her i Kina har de også store boghandler - men desvære er det jo på kinesisk - så det er ikke sjovt. Før i tiden når jeg kom til staterne var det altid deres mega bookstores jeg gik efter - det er bare for fedt - de har nogle mega store bogforretninger derovre. Uha - det er noget af det fedeste ved staterne!
livet
|
kommentarer (6)
2. jan 2008 07:03, Claus
Sabrina har klæbet til mig som fluepapair de seneste dage. Ikke så ringe endda - jeg kan slet ikke få for meget at det lille vidunder og jeg nyder hvert øjeblik - også selv om hun til tider kan være lidt rigeligt for meget og ret irriterende (hun har arvet hendes Mors temperament). Men desværre tror jeg det bunder i en alvorlig ting. Vi har i gennem længere tid forberedt hende på at vi snart skal til Danmark og bo - hun glæder sig - især at hun skal hjem til hendes elskede Farfar er en stor ting - meget stor ting - hun glæder sig!!!!
Men vi har nu også luftet at når vi kommer til Danmark skal Far ud og rejse og kommer ikke hjem til Sabrina og Mor hver dag mere - faktisk skal Far være væk længe fra dem (jeg skal jo ud og sejle på de 7 verdenshave i op til 3 måneder af gangen). Og det har hun åbenbart taget til sig - er bange for at det er derfor hun klæber til mig som fluepapir - uha - det lover ikke godt.
Sidst jeg var længe væk fra hende (og Mor) var i december 2006 hvor jeg var på kursus i 14 dage - efter 6 dage blev jeg nød til at arrangere at de begge fløj ned til mig - Sabrina manglede sin Far alt for meget og spurgte hele tiden efter mig. De blev så i 3 dage - det var dyrt - men alle pengene værd. Men de kan jo ikke bare tage med mig ud og sejle. Så jeg er godt nok spændt på hvordan det kommer til at gå. Og hvis hun (de) ikke kan klare det er der jo kun en vej - ikke mere 7 verdens have til sømanden Claus.

Vi var ude og gå i går - hun har villet holde mig i hånden hele tiden. Til sidst ville hun op til mig og efter 45 sekunder sov hun. Vi kom lige forbi en Starbucks, så der smuttede vi ind. Desværre havde de slukket for varmen igår - der var jo fridag og derfor ikke mange gæster - så vi frøs lidt - Sabrina frøs ikke hun havde rigeligt med tøj på og fik konens pels over sig i stolen - konen tog min. Og naturligvis sov Sabrina i næsten 2 timer - så det blev til en masse varm chokolade og the.
danmark, livet, sabrina
|
kommentarer (0)
2. jan 2008 01:48, Claus
Så blev blev det 2008 - det store OL i Beijing år. Der har været ret meget exponering omkring det dumme OL herude i Kina i 2007 og den får nok hele armen de kommende måneder.
Jeg vil også ønske jer godt nytår derude i blogland og til alle andre. Jeg er kommet lidt bagefter med mine indlæg, det vil jeg rette op på de kommende dage - jeg har brugt mine 3 fridage til at få mig noget kvalitetstid med Sabrina og konen - Sabrina har ikke været til at drive fra min side de seneste dage - nærmest som et stykke fluepapir - ikke så ringe endda

Konen har fået et nyt look med ny frisure og nyt tøj - i et forsøg på at se yngre ud - så her et foto af min nye Jiao jiao
livet
|
kommentarer (12)
27. dec 2007 08:49, Claus
Konen havde bestilt flybillet til Shanghai og billetterne ankom. Hun havde vores pas og alt blev efterset og godkendt. Heldigvis kontrollerede jeg billetterne bagefter. Der havde nemlig sneget sig en lille stavefejl ind i mit navn - der stod Cluas istedet for Claus. Da jeg påpegede fejlen udspillede sig følgende samtale (det skal nævnes at fruen har et stærkt temperament):
Konen: Det er også din fejl - hvorfor hedder du også det!
Cluas: Det er et navn mine forældre har valgt
Konen: Jeg skriver altid Cluas - så det er det!
Claus: Der står Claus i mit pas!
Konen: Det er jeg ligeglad med - det skal laves om!
Konen: Og forøvrigt - du kan selv bøvle med at lave billetten om - det er ikke mig der har et sådant dumt navn!
Cluas: OK - det vil jeg gøre!
Konen: Og det navn skal stadig laves om (til Cluas)

Efter noget tid faldt hun dog ned igen og fik billetten lavet om. Hun kunne godt til sidst se at det nok var lettere at lave billetten og og selv huske hvordan Claus staves end at ændre mit navn til Cluas i passet, kørekortet, opholdstilladelse, fødselsattest osv.
kina, livet
|
kommentarer (2)
27. dec 2007 01:21, Claus
Vi er helt rundt på gulvet hjemme hos os her oven på jule dagene. De sidste par dage har vi ikke kunnet sove om aftenen / natten. Det er blevet sent før vi er kravlet ind i sengen. Godt nok har vi lagt Sabrina i sengen - men sovet har hun ikke. Det kan hun slet ikke falde nok ned på jorden til. Hun kører stadigt derud ad i fulde jule omdrejninger. Og hun vågner mange gange i løbet af natten. Hvorfor konen og jeg ikke kan sove kan jeg ikke regne ud, men det må også være lidt julekuller
Så det er særdeles svært at komme op om morgenen, og jeg slog naturligvis vækkeuret fra her til morgen (tager den normalt en 3-4 gange på snooze) og tog så lige 2 minutter til at hvile hovedet - vågnede så en time senere - da var jeg lige ved at komme for sent i dag. Håber det er bedre i aften!

Sabrina fra før jul - hun havde lige fået sættet med hat, handsker og halstørklæde og ville have det på hele aftenen
jul, livet
|
kommentarer (0)
14. dec 2007 02:42, Claus
Det sker ofte at jeg står i badet om aftenen og så lige pludselig ikke kan huske om jeg har vasket håret eller om jeg allerede har vasket mig på kroppen. Jeg bruger normalt mine minutter alene under bruseren til at gennemgå dagens forløb med mig selv - det er jo min mine minutter hvor jeg er alene og kan tænke i fred. Blot er det så at jeg ofte ikke husker om jeg allerede har været vaske processen helt eller halvt igennem og så derfor for at være på den sikre side tager hele turen igen (nogle gange kan jeg naturligvis "lugte" om jeg har været igang - andre gange er jeg ikke sikker). Så jeg ender nogle gange sikkert med rigtig grundig afvaskning. But better safe - than smelly!

Da jeg ikke vil belæmre jer med er foto af mig i badet indsætter jeg et foto af et julekage hus i ½meters størrelsen
livet
|
kommentarer (2)
10. dec 2007 04:31, Claus
Så er det vist afgjort - Svigermor skal under kniven også. Hendes diskosprolaps sidder rigtigt skidt og der er kun en vej - faktisk er der to. Kineserne har en sprøjte - den magiske sprøjte der kan løse mange problemer. Du kan ikke få den på hospitalet - men der findes andre der udbyder. Svigermor var varm den med sprøjten. Konen var dog så heldig at den ene læge der bekymre sig om Svigerfar (overlægen nærmest ignorerer ham - vi har sgu nok ikke betalt nok under bordet) satte sig ned og gennemgik Svigermor CT scannings billeder i lørdags. Og konen fik en god forklaring og så var det at sprøjten kom op også - og ja - den kan måske hjælpe, men chancen er lille og der er større chance for at hun ender op med ødelagte knogler - ja endda med ødelagt hofte som Svigerfar.

Sabrina mens vi sidder og venter udenfor lægens kontor
Så der blev holdt familieråd - så nu skal hun opereres. Og grunden til at hun ikke ville opreres først kom også frem - de var bange for mig - Svigerfar er ved at blive en dyr affære og så hende også - de betaler ikke selv - så hellere tage smerten / chancen - det er sikkert. Pengene skal jo gemmes til sønnen og til når han skal giftes - det er de (gammel) kinesiske regler. Så Claus må atter til fadet - de har fået at vide at når Claus er væk - er pengene også væk! The rules of Claus (dog vil Claus altid betale livstruende ting) og deres livs underhold (mad og bolig) skal jeg også stadigt betale - but thats it!
familie, hospital, livet
|
kommentarer (1)
10. dec 2007 02:34, Claus
Så kom den endeligt. Der er kommet en aktivitets zone til de ældre børn i den bygning hvor vi bor - så kan de små på under 7 vel få lov til at lege i fred. Det er en zone med diverse computerspil og ungdomsfilm. Der er skydespil (så de kan blive mere voldelige), kørespil, dansespil, hockey, Matador, Ordleg og mere. Der kommer også X-box og PS2.

De havde åbningsfest i går. Sabrina var syg så vi kunne ikke lave vores sædvanlige søndags aktiviteter - så vi gik med til åbningen. Og så var der gratis mad oven i købet - rigtigt meget godt til børnene: chips, slik, sodavand, kager, småkager (tror jeg var den der fik flest), pommes frites, chicken nuggets osv - alt det usunde man nu kunne komme i tanke om. Men børnene elskede det.

dalian, livet
|
kommentarer (0)
5. dec 2007 01:54, Claus
Dagen i dag er møde dag - de høje herre er kommet fra København og der skal mødes. Så dette er alt hvad i ser fra mig i dag - vi ses i morgen - fortsat god onsdag.

livet
|
kommentarer (0)
4. dec 2007 02:35, Claus
En engel kom og hjalp mig med opvasken i søndags. Og hun vaskede op i over en time. Til sidst tog det dog lidt overhånd og hun mente af vasken skulle tømmes – tømmes ned på gulvet. Jeg hørte de her plaskelyde og blev straks meget mistænkelig – og ganske rigtigt – gulvet var oversvømmet. Så jeg måtte skifte englens tøj – hun var gennemblødt og alt i mens tørrede konen vandet på gulvet op. Men hvor hun hyggede sig – og det er altid godt når hun kan hjælpe til i køkkenet – hun elsker at skrælle gulerødder (med en ske)

Sabrina fik jo de vinger hun havde ønsket sig i julekalenderen søndag morgen – hun ville jo gerne have vinger ligesom Barbie (en tegnefilm hun så). Hun havde dem på hele dagen (og hele aftenen i går). Hun er meget glade for dem. Vi har dog lavet en aftale om at hun ikke må tage dem med i børnehaven – det er jo synd for de andre børn når hun flyver rundt og de ikke kan. Desværre er der en del glimmer på vingerne – så så at sige hele vores lejelighed glimtede – godt vi har rengøringshjælp.
livet, sabrina
|
kommentarer (4)
3. dec 2007 02:09, Claus
Lad os lige spørge os selv. Hvis du hypotetisk set fik en diskusprolaps ved bækkenet og havde ondt. Du er dog i behandling og jeg har det efter omstændighederne godt. Din søster og hans mand og din bror kommer for at besøge dig – din bror er ikke god til at arbejde – han er bedre til at tigge penge ved familien og så klatte dem væk. Du har travlt med at opvarte dem (det kan du godt selv om du har den diskosprolaps). Samtidigt ligger din husbond på hospitalet og har gennemgået en større operation som gik galt og samtidigt fik han lige en blodprop. Han har haft det ret dårligt og alle har været særdeles bekymret. Alt i mens du naturligvis går rundt derhjemme og opvarter din besøgende familie. Da dit barnebarn så oven i købet kommer på besøg ser du ikke noget problem i at alle dine gæster pulser løs mens de spiller majong (aftalen var at i skulle følges til hospitalet) – så det nærmest er umuligt at se fra en side af stuen til den anden. Alle siger godt nok de vil besøge patienten – men venter lige en dag mere – nu har de det jo lige så godt. Så efter at din husbond for 6 dage siden fik operationen og nu endeligt har det godt besøger du ham – nu da resten af din familie alligevel tager derhen.

Jeg ved ikke med jer – jeg ville personligt om nødvendigt have kravlet på alle fire ved først kommende lejlighed hvis det havde været min hustru der havde været gennem en operation (specielt når det gik så dårligt) – men jeg er jo også mig og ikke Svigermor. Der er mange ting i denne verden jeg ikke forstår og en af dem er Svigermor. Og her vil jeg lige tilføje at det IKKE er normal kinesisk opførsel. Så at sige alle Svigerfars naboer har været forbi, min svogers kæreste har været der hver dag, hendes onkel og tante har været der – men Svigermor – hende lærer jeg aldrig helt at forstå – er hun sur over at Svigerfar får så meget opmærksomhed? – jeg ved det ikke. Der er jo så meget jeg ikke forstår.
kina, livet
|
kommentarer (2)
30. nov 2007 02:40, Claus
Far, Far - Elefant har ondt
Jeg passer godt på Elefant
Kom Far - vi skal se Elefant
Se Far - Elefant har ondt og Sabrina passer på den
Ovenstående er fra i aftes - jeg var ved at lave aftensmad og noget græskarsuppe til Svigerfar. Og så var det hun kom og ville have mig til at se hvordan hun passede godt på Elefant - det måtte bare foreviges. Hun havde lagt 3 små håndklæder på Elefant - Elefant havde jo ondt i brystet - ligesom Morfar. Hun for meget med den lille.
I aftes da vi var på kort besøg hos Svigerfar fik han noget drop med noget medicin som han åbenbart ikke kunne tåle. Han fik en voldsom trykken for brystet - smerte! Medicinen blev taget og så gjorde sygeplejersken ikke mere. Så var det lige jeg påpegede at nu fik de altså fat i den sygeplejerske igen og så skulle han undersøges - jeg tog så Sabrina væk af vejen. De kom så og tog hans blodtryk - hey - det skulle de da have gjort med det sammen - møj sygeplejersker. Men det blev med tiden bedre, men pga smerterne i brystet turde de ikke give ham morfin - så ham kunne ikke smertestilles - stakkels Svigerfar. Han så stadigt sølle ud i går. Det tro da fa... , med smerter i brystet og ingen smertestilling.
Jeg kan mærke at jeg er ved at blive "gammel". Mine gener sætter ind - den mandlige del af min mors familie har det med at blive lidt rigeligt bløde med alderen og bliver let til tåre. Uha hvor det gjorde ondt at se den gamle sølle stakkel i går og jeg måtte da lige vende mig om og tørre en enkelt tåre væk. Jeg har ondt af ham (og af konen - hun er vildt bekymret).
Så alt det der skete fik Sabrina med i går aftes og det var det hun behandlede på sin egen fine måde. Og jeg ved hvad de sidste ting er som jeg mangler til hendes pakke julekalender - jeg køber et doktorsæt og deler tingene op - så kan hun få et eller to instrumenter af gangen - har allerede gaver til 18 dage - så det kommer til at passe vil jeg tro.
hospital, livet
|
kommentarer (5)
30. nov 2007 01:53, Claus
Jeg må sige - mit spanske er noget rustent - det kunne være jeg skulle se at få det frisket op (læs: få det lært - alt hvad jeg kan er at bestille 2 øl - aner ikke hvordan man bestiller en øl). Og rødvin er jo altid godt - god rødvin er dejligt og bedst er det når den oven i købet er billig.
????? er der måske nogle der tænker - fortsættelse følger - jeg vil være lidt kryptisk (som Kim på Kinatur var det) - jeg vil bare gøre det meget sværrere at gætte.
livet
|
kommentarer (5)
28. nov 2007 05:48, Claus
Så er det dagen derpå. Sabrina og jeg fik flyvende pandekager - jeg sov længe og dårligt - for at sikre mig at Sabrina sov godt gik jeg til køjs med hende klokken 9 i aftes - hun var lidt ked af det - tror jeg havde kørt det lidt for højt op med at Morfar var blevet "repareret" og at Mor ikke kunne komme hjem pga det. Så vi endte op med at falde i søvn i hinanden favn - ikke den bedste sovestilling i verden - men dejligt alligevel.
Svigerfar på den anden side havde det ikke godt i går aftes/nat. Opkastning, træthed, ubehag osv. Det blev jo til en noget længere tur på operations bordet end beregnet - 4 timer istedet for 1. Desuden kommer der ret meget væske - blod mm. ud af såret (indlagt dræn) - så de er begyndt at snakke om at han måske skal have mere blod. Han fik en hel liter i går under operationen. Han har ingen appetit i dag og er meget svag og er IKKE glad - han siger direkte at hvis han havde vist at dette var hvad han gik ind til ville han ALDRIG have gjort det. Nu må vi se hvordan det udvikler sig - det er min plan lige at lave et meget kort besøg med Sabrina (hans øjesten) i aften undervejs hjem fra Børnehaven - et kort besøg!
Den liter blod Svigerfar fik i går kostede 3000 RMB - det var da lidt af en literpris må man sige - håber godt nok det er screenet blod (ingen leverbetændelse, HIV eller andet skidt). Og gad nok vide hvad den ekstra tid på operationsbordet kommer til at koste - ikke at jeg beklager mig - er af den opfattelse at når det kommer til familiens helbred er der ingen kvaler - men er da alligevel spændt på at se hvor meget det kommer til at koste (mig).
hospital, livet
|
kommentarer (4)
22. nov 2007 01:29, Claus
Børnene i børnehaven legede igen i går aftes og senere flyttede de så over og legede hos Isa som bor ret tæt på børnehaven (4 minutters gang). Og mens de så alle var der var det mødrene blev enige om at gå ud og spise sammen – og det her og nu vel og mærke. Så konen ringede om jeg ville med – nej tak – en stak kvinder der jakker og en stak børn der skriger og løber rundt hele tiden – nej tak – der ville ikke komme andre fædre – de arbejder sent eller siger også nej tak.
Så jeg tog en aften hjemme med rester fra tirsdag og med godt selskab. Jeg tilbragte aftenen i sælskab med nogle gode venner: Chivas, Katjes, Gunnar Barbarotti og Tsingdao og Loveshop. Chivasen er nu ryddet op og flasken smidt ud, Katjes er de sidste rester af lakrids jeg har, Gunnar Barbarotti er vicekriminal kommisær i Håkon Nessers roman Menneske uden hund, Tsingdao er et (godt) kinesisk ølmærke og Loveshop er Loveshop (dansk musik). Faktisk en meget hyggelig aften – der var godt nok mange andre ting jeg kunne have lavet – men jeg tror jeg tog et godt valg.
livet
|
kommentarer (2)
19. nov 2007 02:37, Claus
Gode kinesere lader ikke noget gå til spilde. 2. og 3. dags ris er ikke usædvanligt – dvs at den ris der ikke blev spist i dag kan bruges igen i morgen eller i overmorgen. Og min ærede hustru lader heller ikke sine mange roser gå til spilde. Kronbladene bliver samlet op og lagt til side. I går aftes blev det første batch så brugt – de blev lagt i badekarret. Først lå konen i det dejligt varme karbad med rosenbladene, derefter ville Sabrina også op til hende. Så de endte begge op med at være i rosenblads bad. Så lugter de så godt bagefter – som konen siger.
Og for en gangs skyld vil jeg undlade at bringe et foto at en begivenhed i familien – dette er en ærbar side og det er meningen at det skal fortsætte sådan!
livet
|
kommentarer (7)
15. nov 2007 01:20, Claus
Alt flaskede sig i aftes. Konen fik installeret Svigerfar på hospitalet, fik bestilt mad ordning på hospitalet (jubi – endeligt et hospital med en madordning) og fik hentet Sabrina. Så de kom hjem allerede 17.30 og klokken 18.10 parkerede Claus foran restauranten. Så vi fik hurtigt bestilt god mad og havde så en hyggelig middag (sammen med Sabrina). Konen blev rigtig glad da de så kom med buketten med de 99 roser – jeg kan stadigt det der med at romantisere og overraske. Jeg scorede et par billige points der. Vi spiste igen alt for meget og fik dessert (kage) på husets regning. Og konen skulle hele tiden pille ved hendes nye ring.

På restauranten med 99 roser
Da vi kom hjem med de 99 roser og hendes pels (det er blevet koldt i Dalian)
livet
|
kommentarer (6)
14. nov 2007 06:52, Claus
Så er jeg klar. Bukketten med 30 røde roser er sat op derhjemme og buketten med 99 røde roser er afleveret på Le Cafe Igosso så hun kan få dem i aften når vi skal spise.

Det startede ikke for godt i morges. Claus havde morgenmaden klar (med spejlæg, bacon, stearinlys, osv) - konen var dødtræt (var jeg for hård ved hende i aftes?) og ungen ville ikke op. Men op kom de, fødselsdagssangen blev sunget og så var det at Svigermor ringede - hun var på hospitalet og hun fik det til at lyde som om det var helt galt. konen kylede maden i hovedet, Sabrina og jeg fik et kys og ude af døren var hun!? Det lød vist af mere i telefonen end det var. Men hun er sengeliggende med ondt i ryggen og i benet og skal have masser af varmebehandling (hun er hjemme). OK. Jeg måtte så lige forbi børnehaven med Sabrina på vej til arbejde.
Op ad formiddagen ringede det andet hospital så - de har nu en seng klar til Svigerfar (ny hofte). Så han bliver indlagt her i eftermiddag - det skal konen lige ordne altsammen (også betale) og så også lige skaffe noget aftensmad og ordne alt det andet. Så en god fødselsdag?
Vi skulle have afleveret Sabrina hos Svigermor her til aften - det er så aflyst - vi tager hende med og så har jeg udsat ankomst tidspunktet på restauranten. Men fejres skal hun og have sin ring skal hun - i aften.
Og for at det ike skal være løgn - er sikker på at Svigerfamilien ikke engang siger tillykke med fødselsdagen - sådan noget plejer de at "glemme" (så koster det jo ikke noget i gave) og tror ikke konen har mindet dem om det. Sjovt nok er de altid gode til at minde hende om at nu har de snart fødselsdag. Men så er det jo også dem der skal have gave.
livet
|
kommentarer (5)
13. nov 2007 12:36, Claus
I aften er så sidste aften med en ung pige. I fremtiden vil jeg holde mig til moden pigen / dame / kvinde / ældre enhed osv. Kært barn har mange navne. For i aften er jo aftenen før dagen hvor konen fylder 30 og så kan man altså ikke kalde hende ung mere - den tid er forbi og en ny era begynder. Så ikke mere ung pige til mig.
Årene har da sat deres spor på hende - der er da vise dele der ikke er så faste som før (og andre der er fastere), men alt i alt er det stadig den jeg forelskede mig i og som jeg stadigt elsker. Så der er åbnet en flaske rødvin her til aften - det gør altid konen i så dejligt humør. Nu vil jeg gå ud og holde om min unge konen og nyde de sidste timer sammen med hende før hun bliver gammel!
livet
|
kommentarer (4)
1. nov 2007 02:28, Claus
Vi har fået os en børshaj hjemme hos os – konen har kastet sig ud i det store kinesiske børsshow. Og det er lidt af et show – det er et marked med store udsving – men generelt er der mest udsving opad. I lang tid har flere af vennerne deltaget i showet og flere har da også fået endda ufatteligt gode afkast. Vi snakker om fordobling af kapitalen inden for et ½ år nogle gange.
Så konen har kastet sig ud i det og har så haft et par succeser og er derfor helt vild i varmen – jeg før daglige rapporter på arbejdet (hun ringer til middag og fortæller status) – hun går rigtigt meget op i det. Men jeg maner hele tiden til besindighed – pas nu på! I går gik det helt galt – jeg prøvede tirsdag aften at opsætte hendes laptop så hun kunne printe med min printer via netværk og på en eller anden måde fik jeg disconnected internettet (hendes XP er på kinesisk – så det var rent gætværk – da jeg selv kører VISTA kunne jeg ikke bruge den som inspiration). Det fik hende ret meget op i omdrejningerne og jeg blev kaldt et par ord i telefonen som jeg ikke vil gengive her (jeg har jo lovet Deborah at jeg vil føre et sobert sprog her på siden). Problemet blev dog hurtigt løst og hun var på igen (og jeg var atter tilgivet)
Konen spørger mig om råd omkring investering – hey – det er den forkerte hun spørger – jeg har et ret dårligt afkast på mine investeringer – i år lidt over 10% - det er meget lidt når man ser på hvordan det danske marked har udviklet sig det seneste år. Næ – man skulle have købt en hulens masse aktier kinesiske værfter da de kom på børsen i 2003 (tror det var 2003) – det har på nuværende givet et afkast på over 5500% (investeringen 55 gange igen).
Der bliver dog sikkert ikke meget børsdag i dag for hende. Hendes Far har langt om længe givet sig og i dag skal de så til undersøgelser og have bestemt tid for hans hofteoperation.
Og forresten - hun har kun 10.000 RMB (7300 Dkr) at spille for - ikke noget med at hun har fået hele vores opsparing
livet, penge
|
kommentarer (3)
30. okt 2007 03:15, Claus
Godt nok bliver konen snart 30 og jeg vedgår da at hun ser da lidt ældre ud end da vi blev gift (da var hun jo bare 21). Men den sidste måned og især den sidste uge er der flere (lidt for mange) der har kommenteret at hun er kommet til at se ældre ud på det seneste - nogle mener hun er kommet til at se 10 år ældre ud. Bevares - hun har da haft bedre dage, men jeg synes nu hun stadig er min Jiao Jiao og er den dejligste i hele verden og jeg synes ikke hun er blevet det ældre at se på. Men det kan være at det er kærligheden der gør blind eller fordi jeg ser hende hele tiden og ikke bemærker forandringerne.
Et foto fra i torsdags - er hun ikke dejlig
Der er ingen tvivl om at vores "lille problem" med barnet (det er sådan vi ser på det) vi mistede ved aborten for en måned siden (og al fortvivlelsen forud for det) har taget hårdt på hende - meget hårdt - og det må være det de kan se. Jeg har jo været en del af det og synes selv hun ser bedre ud nu. Men det koster stadigt. Hun er stadigt træt hele tiden (jeg vil kalde det en nedtrykkelse) og har haft noget ondt i ryggen mm. Er kommet på en traditionel kinesisk medicin kur - nu må vi se om det kan hjælpe på helbredet. Og i går fik hun sig langt om længe en klipning. Det har også ændret udseenet til det bedre. Så - nu må vi se om weekendens romantik, klipningen og den kinesiske medicin kan gøre udslaget.
Så - svaret på spørgsmålet - ja - måske er hun ved at blive en smule ældre og hun reagerer da også meget anderledes nu som før - jeg kan se stor forskel på før og nu - men vi ændre jo alle vores være mode på 9 år. Men for mig er hun "stadig lige så smuk som aller første gang jeg kyssede dig - kvinde min".
livet
|
kommentarer (11)
29. okt 2007 02:57, Claus
Kan jeg klare 3 måneder uden min Sabrina (og kan hun klare sig uden sin Far)? Se – det er jo det helt store spørgsmål for tiden. Jeg vil gerne ud og sejle – men kan jeg klare afsagnet. Det bliver svært at komme fra konen, men Sabrina – uha – uha – det bliver meget sværere. Jeg er stadigt i syv sind med hvad jeg vil – netop pga af afsagnet. 
Lørdag aften (nat) omkring midnat kom følelsen allerede – afsagnet. Jeg havde ikke set Sabrina siden om morgenen (hun sov da jeg og på arbejde) og nu 16 timer senere manglede jeg hende allerede for meget. Så næste morgen stod vi tidligt op og var på vej ud til Svigermor allerede før klokken 8 – det er tidligt for en søndag formiddag – normalt står vi ikke op før efter 8.30 om søndagen.
Jeg holdt godt om hende da vi kom ud til Svigermor og hun sad også hos mig hele tiden den første time. Det var bare for dejligt.
Så – kan jeg klare det – det er det helt store spørgsmål – og ikke at forglemme – kan konen og Sabrina klare det?
Sidst vi var ”længe” fra hinanden var da jeg var på kursus i 14 dage i Kunshan sidste år i december. Sabrina manglede mig for meget dengang så jeg måtte bruge en masse penge på at få konen og Sabrina på besøg mens jeg var der. Det var for øvrigt meget dejlig de kom forbi dengang.
livet
|
kommentarer (0)
29. okt 2007 02:26, Claus
Jeg var heldig igen – var på arbejde i lørdag formiddag. Kom hjem efter klokken 13 og fandt så ud af at vi var alene hjemme – konen og mig. Svigermor kom lørdag morgen og hun ”kidnappede” så Sabrina og beholdt hende natten over – så vi havde eftermiddagen, aftenen og natten alene.

Først ud og handle fødselsdagsgaver til Sabrina og julegave til mig (se nedenfor). Derefter på Starbucks og få lidt eftermiddags kaffe / varm kakao med kage til og så hjem igen. Vi besluttede at spise ude, men først åbnede vi lige en flaske rødvin. Så Claus åbnede flasken, tændte stearinlys i soveværelset og fandt glassene frem. Og så fik romantikken er ordentlig skalle – det er nu en gang lettere når vi er alene. Så det blev lidt sent før vi kom ud og spise den aften. Og det blev da også sent før vi fik nattesøvn den aften. God aften og godt for ægteskabet.
livet
|
kommentarer (0)
29. okt 2007 02:09, Claus
Vi var ude og handle i lørdags. Der skulle handles fødselsdagsgaver til Sabrina. Og så var det lige at konen tog mig med hen til ECCO forretningen. "Det her er de sko jeg har tænkt mig at give dig til jul". Tak for den oplysning og så skulle jeg så prøve dem på. Dejlige sko. Og nu vi lige er igang - giv mig lige dit kontokort -så køber jeg dem, sagde hun så. Hele øvelsen gik vist nok ud på at hun mente jeg skulle have nye sko - mine de gamle ECCO sko er ikke for pæne mere og hun synes det er flovt at jeg stædigt holder fast i at gå i sandaler indtil november (jeg kan ikke fordrage at lukke mine tæer inde). Så jeg fik min julegave i lørdags - bedre tidligt end sent må være mottoet her.

Godt det samme - det er blevet koldt i Dalian. Lørdag var der 18 grader om eftermiddagen - i går søndag var der 2 grader over middag og det blæste og regnede. Så det var faktisk ret godt at have de nye sko på i går.
livet
|
kommentarer (2)
15. okt 2007 07:04, Claus
Ved ikke hvad i gør når i nogle gange er lidt kede af det. Jeg har fundet min terapi - den bedste terapi i hele verden: Jeg krammer min Sabrina og hvis hun ikke er der - så tænker jeg på det lykkeligste øjeblik i mit liv - det giver mig altid masser af varme om hjertet og det hjælper lige med det samme - den bedste terapi i hele verden og det klarer jeg mig rigtigt godt med.
Og hvad er så det lykkeligste øjeblik i mit liv. Der er da mange gode øjeblikke, kan da lige nævne et par: da jeg friede til konen, de bedste stunder sammen med konen, de mange gode barndomsminder, det at stå i brovingen på et skib midt ude i det Indiske Ocean og se endnu en smuk solnedgang, da prøven viste positiv til det der senere blev til Sabrina, de mange dejlige oplevelser med Sabrina - men der er en af dem som slår dem alle sammen - den ene oplevelse som jeg er sikker på vil være min terapi resten af livet - dette ene skelsættende og ekstremt lykkelige øjeblik - et øjeblik det bliver svært at overgå:
Første gang jeg så min Sabrina. Hun blev født ved planlagt kejsersnit, så jeg måtte vente på afdelingen på både Mor og barn. Da de kom med dem sikrede jeg mig først at konen havde det OK, og var det øjeblikket kom - jeg vendte mig mod min Sabrina og hun bare lå der i sygeplejerskens arme - min dejlige lille Sabrina - som jeg elskede fra det øjeblik. Den følelse af at se hende for første gang var en ekstrem oplevelse - og den glæde kan slet ikke beskrives. Og det er den glæde jeg har gemt - jeg har gemt den godt og den fylder meget i mit hjerte og det er den jeg bruger. Da vi kom ned på stuen fik jeg hende i armene, også et stort øjeblik - men det største var da jeg så hende for første gang.
livet
|
kommentarer (5)
15. okt 2007 06:44, Claus
Alle kan jo være kede af det ind i mellem. Hjemme hos os har jeg en helt klar aftale med Sabrina om at hvis hun er ked af det skal Far nok trøste hende - når som helst og hvor som helst. Vi har også en aftale om at hvis hun blive bange skal hun sige det til Far - så kommer jeg og passer på hende og krammer hende. Det har så medført at hun til tider bliver ret meget "bange". Hun lige som om bruger den som undskyldning - men pyt det er da dejligt at kramme - så jeg gør det gerne.
Som nu i aftes da hun vågnede (hun vågner tit om aftenen). Jeg kravlede ind til hende og hun bare lå der og krammede mig mens hun sov - jeg fik aldrig set slutningen af "Superman Returns". Jeg kunne da have lirket mig fri og gået ind og se slutningen - men hvad nu hvis hun vågnede ved det og desuden var det jo så dejligt - vil til enhver en tid foretrække et kram frem for en film.
Vi har disse 2 dejlige bøger om at være glade / at være kede af det. Vi kan bedst lide at læse i "glad bogen" som vi kalder den - den bliver flittigt brugt - men kun når vi er glade. "Ked af det boget" er også blevet lidt brugt - især i sidste måned da vi var lidt nede hjemme hos os - det er en god måde at forklare den lille at Mor og Far er kede af det. Det er noget lettere når vi sidder med bogen i hånden at forklare det. Sabrina har da også været god ved sin Mor.
livet, sabrina
|
kommentarer (0)
12. okt 2007 09:10, Claus
Jeg har ikke nævnt det før, men her kommer en af de helt store og skelsættende afsløringer om mig selv:
Jeg har fået grå hår. I juni fandt konen de første 4 grå hår på mit hoved. Det slog hård og det er en skelsættende oplevelse i mit liv. Starten på slutningen. Fra nu af er det officielt - Claus er ved at blive gammel! Men jeg farver altså ikke håret bare pga det (jeg bad dog konen om at fjerne dem - hvad hun nægtede!?).
Så jeg må vel lære at leve med det - næste år kommer en af de helt store hjørner - de første 40 år i denne verden. Der er da også et par rynker - ikke at jeg ser meget efter dem - det er noget jeg lader den kvindelig del af verdens befolkningen bekymre sig om. Men de grå hår - uha - uha. Heldigvis er jeg kommunefarvet og de ses ikke så let. Det er værre hvis man som min kære Far er sorthåret - så ses de let - nu ikke noget problem mere - det grå har efterhånden fået overtaget og blevet den dominerende farve.

Foto fra juni i år med Sabrina (før hun blev "stor pige" og ikke bruger sutten mere). Synes at det kan ses at jeg ser ældre ud på fotoet - lige der om kring konen fandt de grå hår. Er desuden blevet mere rund i hovedet siden - ferien i DK i august har sat sig sine runde spor.
Jeg har altid haft det svært med de store hjørner. Da jeg var 18 synes dem over 20 at være gamle, som 23 dem over 25 var ældgamle, som 28 at dem der var over 30 var mosefund og sådan er det så fortsat. Jeg har det ikke godt med at blive gammel - føler min ungsom er blevet væk og nu er der kun de sørgelige rester tilbage. Ikke at jeg ikke nyder dem - min Sabrina kom jo desvære lidt sent til mig (da jeg var 36), men det skulle nu engang ikke blive før. Og det er da det der holder mig i gang og jeg nyder livet - livet med min Sabrina og min Jiao Jiao. Men jeg er stadig bange for at blive gammel - kan ikke lade være med at blive bange.
Og tænk - efter næste år er det næste store hjørne 50 - føj i den grad for den lede - uha - jeg får helt hjerte banken og gåsehud over det hele - det er altså alt for gammel - ældre end mosefund og det der er værre!
Disclaimer: jeg ved godt at folk over 50 har det godt og at mange mener at det er den bedste tid i livet - ikke at jeg vil fornærme dem eller fornedre den alder - men jeg har det nu en gang ikke let med at JEG skal blive gammel!
alder, livet
|
kommentarer (5)
1. okt 2007 10:29, Claus
Ja – det er hvad min nærmeste fremtid ser ud som: nul sex i en måned og masser hønsekødssuppe, hirse og æg.
Konen fik jo den udskrabning og så var der lige en lille hilsen fra hospitalet i hendes patientbog: 0-6-1 – Claus skal være afholdende i en måned. Uha – Uha – men der er jo nok ikke nogen vej uden om. Og da det var småt med action op til bliver jeg jo nok rigeligt tyk bag ørene. Men det går jo nok. Hey – jeg vil gerne ud og sejle igen og guess what: det er 3 måneder hjemmefra – så man kan jo vel nærmest kalde det for en slags træningslejer.
Og i Kina skal de syge og nyopererede have hønsekødssuppe og hirsesuppe og en forfærdelig masse æg. Så det står den på hjemme hos os nu. Jeg lavede hønsekødssuppe i går – konen fik 2 æg og hirsesuppe til morgenmad (Sabrina og jeg fik havregrød), konen fik resten af hønsekødssuppen til middag (Sabrina og jeg fik McDonald – ups – det var ikke sundt). Så det ender nok med hønsekødssuppe igen i morgen eller igen i overmorgen. I aften skal jeg lave Bøf Stroganoff (fik et god oksemørbrad stykke ende i går)
livet, mad
|
kommentarer (0)
24. jul 2007 07:03, Claus
Jeg blev tagged af Mor-pigen lige før jeg gik kold. Men nu kommer så mine 8 hurtige punkter om mig selv
Jeg er Sønderjyde – helt ind til benene – men jeg har det godt med at være væk derhjemme fra – men inderst inde vil jeg helst tilbage til Sønderjylland – der er mine rødder. Jeg snakker altid sønderjysk med familien derhjemme – også over telefonen.
Jeg er opvokset i Rødekro – en søvnig stationsby med masser af erhverstække. Men er født i Aabenraa og har altid følt mig som værende Aabenraaer – og flyttede da også til Aabenraa da jeg kom på egne ben – Aabenraa er MIN hjemby og er vel også der jeg helst vil slå mig ned – det er der mit hjerte vil hen!
Jeg er Sømand! Jeg elsker havet og jeg elskede at sejle på de 7 verdenshave. Jeg gik i land for en kort bemærkning i 1998 og er nu på 9ende år forblevet på land (pga af familien). Men inderst inde mangler jeg havet – rigtigt meget – men jeg vil ikke ud igen – elsker min familie endnu mere.
Hvis jeg ikke var endt op i Dalian havde jeg nok været kaptajn på et af de store containerskibe i dag
Jeg er inspektør med titel af Assistent General Manager – blot kan man i Kina ikke være Assistent (det vil blive fortolket som værende assistent (sekretær) tit GM). Så i Kina har jeg titel af Senior Manager.
Jeg er en ufattelig kedelig fætter. Jeg er en af dem som IKKE kan underholde andre særligt længe og en af dem der IKKE opsøger andre
Vil helst passe mig selv – er af den slags mennesker der helst ikke vil gøre opmærksom på sig selv og så i det hele taget ikke prøver særligt ihærdigt at opbygge venskaber – vil helst bare har bekendtskaber. Har det bedst med mig selv og min familie. Derfor er venskabs kredsen meget lille. (Konen har det for øvrigt på samme måde – vi ligner på mange områder hinanden).
Jeg er en negativ optimist. Jeg har det med at se tingene fra den negative side og mest fokusere på alt det der kan gå galt, ikke hvad der kan gå godt. På den anden side er jeg også optimist og tror på det gode i mennesker og at det nok alt skal ordne sig – derfor spiller jeg også i LOTTO hver uge og tror hver uge at jeg vinder.

Jeg sender ikke taggen videre – for det første er de fleste allerede blevet tagget og desuden kan jeg kun se et fåtal af de blogs jeg plejer. Herude i ”Kina er Den Store Kinesiske Fire Wall” helt oppe og køre på fuld tryk for tiden – den sidste 1½ måned har jeg ikke kunnet se blogger siderne mm. Det er faktisk ikke let når man ikke kan få nogen som helst aftenkaffe til sin morgen te, jeg har måttet opgive at følge med i Peters Kina tur osv. Faktisk er de eneste sider der ikke er ramt smartlog og sider på eget domæne som mest skriver på dansk som f.eks. En Far og Deborah.
livet, tag 2007
|
kommentarer (5)
23. jul 2007 06:46, Claus
Det gik rigtigt godt. Søndag morgen - fik rundstykker og alle var glade. Vi gjorde os klare og skulle til stranden. Ud og køre. Og så var det det gik galt. Vi kom kørende (med mig ved roret) og så var det lige at hende der den gamle dame besluttede sig for ikke at se sig for og bare vadede ud foran bilen. Så den kære Claus har for første gang i sit liv kørt nogen ned. En ikke sjov oplevelse. Hun gik lige ind i siden på bilen og blev ramt af sidespejlet. Jeg havde ikke meget fart på, men nok til at spejlet knækkede af og hun fik sig lidt knups i siden. Ikke nogen store skader der, mere chock for os alle.
Konen ordnede det med snakken - ikke noget med at vise ham den hvide mand frem (hvid mand = rig mand i Kina). De havde dog godt set at det var en hvid mand. Sabrina var naturligvis også ked af det hele og kom med mange spørgsmål.
Slutningen på det hele blev at det blev ordnet i mindelighed - det var hende der bare var vadet ind i os - konen gav hende 300 RMB for svie og smerte - må se om det kan klare det. Desuden kostede det 1000 RMB at få nyt sidespejl. Så konen var ikke alt for glad i går formiddags.
I går aftes fortalte Sabrina sin Mormor og Morfar hele historien om at hendes Far havde kørt en gammel dame ned - der var mange detaljer med - de får meget med de små. Hun kunne jo nok heller ikke undgå at få noget at det med hendes Mor forklarede (på en mindre pæn måde) hendes Far. Hun græd lidt i søvne i nat - det er ellers længe siden jeg har hørt det - ved ikke om det var derfor.
Så strand turen blev aflyst - jeg havde IKKE lige lyst til det oven på den oplevelse. Så vi tog på legeplads med Sabrina før vi skulle til hendes sædvanlige formnings klasse klokken 11.30.
kina, livet
|
kommentarer (1)
20. jul 2007 07:15, Claus
Om 347 timer skulle vi gerne lande i Kastrup til en dejlig 6 ugers sommer ferie i DK. Kan næsten ikke vente mere - det føles som 300 timer for meget - og det er ikke kun mig der glæder sig - Sabrina glæder sig også rigtigt meget. Konen glæder sig naturligvis også - bare på en lidt anden måde.
Og om 149 timer skulle jeg gerne drikke min første øl og spise min første karrywurst på Dalian International Beer Festival - nærmere bestemt i det tyske øl telt. Uhm - jeg glæder mig. Næste uge bliver god og ugen efter endnu bedre - der er øl festival helt ind i august, så med lidt god planlægning kan jeg nå til festival en 3 - 4 gange før vi skal afsted til DK! Og jeg må se om jeg kommer på TV igen i år - de sidste 2 år har jeg været i TV fra åbningsaftenen - kineserne elsker at vise at vi udlændinge more os ved deres arrangementer - og jeg har moret mig meget de sidste 2 år - jeg er altid den første oppe og danse på bordene (det må man vist ikke - men de siger ikke noget).

Som alle børn kan Sabrina godt lide smagen af øl - hun får det naturligvis ikke - kun når vi er i DK og kan få alkoholfri øl - så må hun gerne smage
dalian, livet
|
kommentarer (0)
20. jul 2007 05:23, Claus
Jeg har ondt af mig selv. Tænk alle de problemer jeg har ved at bo i Kina. Der er meget ”hardship” involveret i at bo langt væk hjemme fra – alle de ting man skal ordne selv:
Problemerne med at få Visa og opholdstilladelse – det ordner vores lokale human ressource afdeling – jeg afleverer bare mit pas og 2 foto
Problemerne med at skaffe en bolig – der stod en lejelighed klar da vi kom til Dalian og det var det.
Rengøring – det er med i lejen til lejeligheden – der kommer en dame hver dag mandag til fredag og gør rent, rydder op, redder sengen, skifter håndklæder hver dag og skifter sengetøj to gange om ugen, vasker gulvet 3 gange om ugen og når jeg er selv hjemme plejer opvasken at være klaret når jeg kommer hjem
Vedligehold – det ordner sig selv
Det elektriske og nettet – når der går noget i stykker eller jeg har problemer med nettet – ringer bare til management i huset og de sender reparatørerne op og ordner det – hvis der er problemer med de hårde hvide varer skiftes de bare (vi skiftede køleskab 3 gange på en uge en gang) – og de kommer naturligvis også hvis man ringer om aftenen klokken 7.
Transporten til og fra arbejde – der holder en bus og venter hver morgen klokken 7.40 og den kører os hjem igen om aftenen klokken 5
Billet til Danmark på sommer ferie – det ordner den lokale human ressource afdeling – jeg fortæller bare hvor, hvornår og hvem
Den ”dyre” børnehave – de henter og bringer børnene – vi har dog fravalgt denne option – er ikke tilfreds med sikkerheden i bussen, så konen bringer og henter Sabrina selv – børnehaven koster hele 1800 RMB (1300 Dkr) om måneden – men så er det nok også den bedste i byen og firmaet betaler de 75%, så det koster mig ca 375 Dkr om måneden. I børnehaven får de morgenmad, frokost og et måltid får de tager hjem og masser af frugt ind i mellem måltiderne – ikke noget bøvl med madpakke her
Alt bøvlet med at lave aftensmad – vi spiser meget ude – mindst 10 gange om måneden – nogle gange op til 20 gange om måneden – og hvis den er helt gal kan vi benytte os af nabohotellets roomservice – de leverer maden ved døren.
Indkøb i weekend and aften – her i Dalian lukker butikkerne klokken 10 om aftenen og weekend er der naturligvis også åbent til klokken 10 begge dage – desuden ligger der 4 døgnkiosker indenfor 100 meter fra hoveddøren
Reparation / vedligehold af bilen – man ringer, de kommer – da konen havde et punkteret dæk ringede hun, de kom og skiftede reservedækket, reparerede det punkterede og satte det på igen – det kostede 10 RMB (7 Dkr)
Sproget – så godt er mit kinesiske ikke – men jeg har jo valgt at gifte mig med en af dem, så jeg har altid en oversætter med
Lønnen – ikke den bedste i verden – men jeg får mere end hvis jeg arbejdede i Danmark og betaler IKKE den dyre danske skat – herude betaler jeg omkring 28 (brutto) – desuden betaler firmaet skatten.
Der er selvfølgelig mange andre ”hardships” ved at bo herude i Kina, men ovenstående var bare et lille udpluk. Jeg har naturligvis ikke medtaget at man IKKE kan smutte en i døgneren og købe lakridser – må pænt vente til der kommer nogen med posten fra DK - er endnu ikke løbet tør i år. Så som det ses kan det nogle gange godt være svært at være en dansker udstationeret i Kina.
Hjemveen. Det er ikke let at være væk hjemmefra og jeg mangler DK – men når man så tager ovenstående og så den lille fact at jeg er lokalt gift, forstås det at vi bliver. Er ikke sikker på at så mange andre derhjemme ville kunne blive her i så mange år – man ser tit at folk tager hjem efter 2 – 3 år ude – mangler DK for meget. Men for mig er det blevet en dagligdag og som min Mor tit siger – kan i klare jer hjemme i DK og ordne alle tingene selv? Efter 9 år ude kan man godt blive forvent.
Og hele ideen med at det skal være så let for os herude er netop at vi er her for at arbejde og firmaet sikre så at vi kun skal bekymre os om at arbejde – de ordner alt det andet. Good deal - hvis man kan leve med at være væk hjemmefra. Problemet er jo så også at man kan forvente at blive flyttet rundt til mange steder hele tiden. Jeg er bare heldig at firmaet har taget vældigt godt hensyn til mig og ladet mig blive i Dalian – de ved jo at konen er lokal og når hun er glad, er Claus glad og arbejder meget bedre – en ren Win/ Win situation.
arbejde, livet
|
kommentarer (1)
19. jul 2007 05:35, Claus
Sabrina fik noget chokolade ved sin Mor (7 fine hjerter). Jeg kom hjem fra arbejde og Sabrina jublede. Viste mig sin fine chokolade.
Mor: Må Far få et stykke af din chokolade?
Sabrina: Nej da - det er da Sabrinas!
Mor: Synes du ikke Far skal have et stykke chokolade?
Sabrina: Nej - Sabrina har næsten ikke mere (der var 3 tilbage)
Far: Far vil altså gerne have et stykke - må jeg ikke nok?
Sabrina: Det er Sabrinas!
Og så var det at hun meget demontrativt pillede papiret af de sidste stykker og spiste dem foran mig - beskeden var klar - det smager godt og jeg vil IKKE dele. Assosiale møgunge tænkte jeg - det kan ikke passe - jeg må have hende lært at dele med andre (et projekt jeg har arbejdet med igennem lang tid). Så jeg hentede også en æske med chokolade hjerter.
Far: Det er Fars chokolade og nu spiser jeg den! (spiser meget demonstrativt)
Sabrina: Oh Far - Sabrina osse have en chokolade!
Far: Nej - Sabrina ville ikke dele med Far - så Far vil ikke dele med Sabrina!
Sabrina: Far, Far - Sabrina vil gerne have chokolade (og så kom et af hendes aller bedste nuttede blikke)
Far: Nej - det er Fars!
Sabrina: Vræl! Vræl! Vræl! - Mor - Sabrina vil have chokolade
Mor: Nej - du ville jo ikke dele med Far
And just for the record: hun fik ikke mere chokolade og hun fik op til flere belæringer om at man skal dele med andre hvis man vil have de skal dele med en. Problemet er jo at hun er så dominerende at hun tit får de andre børn til at give hende noget hvis de har noget - uden selv at ville dele når hun har noget. Der har dog været et par fremskridt på det seneste. Og jeg vil fortsætte med at give hende modstand.
livet, opdragelse, sabrina
|
kommentarer (1)
6. jul 2007 03:23, Claus
Lykken er så mange ting - som nu f.eks. hvis jeg havde vundet i Lotto i lørdags - det havde været lykke (særdeles meget lykke). Men nu en dag som i går:
Lykken er at komme hjem og Sabrina kommer løbende og omfavnede mig og er glad. Fortalte alt om hendes aften hos Mormor og hun var så glad - jeg fik adskillige nyssere.
Lykken var også god aftens mad og derefter læse bog med Sabrina. Senere gik vi en tur på legepladsen og hun gyngede (Sabrina gjorde - jeg skubbede). Det skal være hurtigt - hurtigere - vildere - Far - gør det nu - det er farligt - det er sjovt. Lige som hun vil have det.
Lykken er senere at sidde på altanen og læse i Basserne med Sabrina, alt i mens vi spiser vandmelon - uhm - jeg elsker vandmelon.
Lykken er efter at Sabrina gik i seng at læse min bog - den var god. Først sad jeg på altanen og fik kold øl til, men henad 11 tiden blev myggene for nærgående og jeg krøb ind i sofaen. Klokken 1.30 var jeg færdig med bogen og den var god: *****.
Lykken er at Sabrina gav en stor krammer da hun vågnede her til morgen.
Lykken er en stor nysser da jeg skulle ud af døren og på arbejde.
Lykken er ikke at være træt i dag fordi man burde være kravlet tidligere til køjs, men bogen var altså alt for spændende og Salanders skæbne alt for vigtig.
livet
|
kommentarer (0)
5. jul 2007 10:24, Claus
Konen var bekymret i går aftes. Sabrina var ikke til at drive væk ude fra hendes Mormor - de var jo familie besøg og Sabrina havde det vanvittigt sjovt med konens kusines søn. Så hun blev ved Svigermor natten over. Og mig og konen fik en aften hjemme alene - fedt. En skam vi var alt for trætte begge to.
Men hen på aftenen kom bekymringerne - Svigermor ringede. Fasteren havde fået det dårligt. Hun har lige haft kræft, er gået fra over 90kg til 40 kg og er ikke helt oven på endnu. De tog toget - en rejse på 17 timer (!), havde ikke pladsbillet og stod derfor op (eller sad meget ubehageligt) hele vejen. Desuden havde de slæbt alt muligt med hjemme fra til min Svigerfar - det gør man i Kina! Og jeg beklager mig over at skulle på en 10 timers flyvetur i et behageligt sæde, servering og kufferten er i bagageafdelingen - jeg skulle skamme mig.
Konen var bange for at fasteren blev syg og skulle indlægges og at familien derhjemme ville bebrejde konen og hendes familie det hele - det var godt nok fasteren der vill på ferie - ikke os der bad hende komme. Hun var på hospitalet og få noget drop i aftes - det er noget man skal i Kina - sådan er det bare!
Konen har også proglameret at når de skal hjem igen betaler hun en liggeplads til dem! Det synes jeg er en rigtig god ide.
Konen bekymre sig også meget om Svigerfar og hans hofter. Han er jo lidt pivet og vil ikke gerne. Men hellere få det gjort mens han er i god form endnu. Da de var til lægen sidst spurgte konen IKKE hvad en operation ville koste - ville ikke have faren hørte det og ville bakke ud pga økonomien. Der er ikke nogen tvivl om at det er os der betaler - det er ikke noget vi diskuterer - det er en selvfølge - og det har konen også sagt til sin Far. Jeg gætter hun tager ind til lægen en af dagene og får en pris - hun er allerede begyndt at bekymre sig om at hendes "hemmelige" opsparing (den som jeg jo godt ved om - jeg kan læse hende som en åben bog). Det er jo netop sådan noget den skal bruges til.
familie, hospital, livet
|
kommentarer (1)
24. jun 2007 15:34, Claus
- Hvorfor vandt jeg ikke? Jeg var overbevist om de 34 dejlige Lotto millioner var mine – havde faktisk investeret over 300 kr i Lotto – og så vandt jeg kun sølle 38 kr – verden er da helt af lave. Men næste uge er der 58 millioner – and just for the record – they are mine, so hands off!
- Hvorfor har konen haft det frygteligt dårligt i dag? Det er nok fordi hun fik lidt rigeligt af de alkoholiske drikke i går – hun kom hjem hed ad 3 tiden.
- Hvorfor smager te med Bailey bare så godt? Ved godt det er en damedrink – men jeg elsker den og sidder lige og nyder en nu.
- Hvorfor er der huller i mit internet? P3 har hakket noget i den på det seneste, så jeg har lige slukket for den.
- Hvorfor gad jeg ikke se Klovn DVD i går. Det plejer at få mig til at grine – i går syntes jeg bare det var plat – måske var det fordi jeg manglede konen?
- Hvorfor ville Sabrina have havregrød lige før hun skulle sove? Og hun spiste meget. Hun spiste ellers rigeligt til aftensmad og har da også spist ret meget frugt i dag. Men havregrød er da ikke så ringe endda og hvis det er det hun vil have – er det det hun får!
- Hvorfor regnede det i dag? Vi havde ellers tilmeldt os en ”plukke kirsebær” tur. Men nej – den blev aflyst pga regnen. Det holdt op hen på eftermiddagen og det var dejligt udenfor her til aften.
- Hvorfor er weekenden allerede slut? Det er det samme hver uge – den weekend går alt for hurtigt. Er heldig og har et par fridage i næste uge, men de går nok mestens med Sabrinas øjne – nu må vi se hvad der sker.
livet
|
kommentarer (5)
23. jun 2007 16:25, Claus
Uha – det gik godt her til aften. Vi sad på altanen, REM spillede i baggrunden, vinen smagte godt og konen kom spankulerende i den der dejlige lille gennemsigtige ting hun fik til fødselsdag sidste år – Claus blev glad og opstemstem af at se på det.

Det var en god lørdag i dag. Sabrina kunne se det hele, vi var nede og svømme til morgen, var ude og solbade lidt, jeg fik skiftet vandet hos vores skildpadder (det var blevet dårligt og ildelugtende), jeg fik handlet bord og stole til vores altan, vi fik oksemørbrad bøffer med pommes frites og bearnaise sovs til aftensmad, Sabrina var i ualmindeligt godt humør – hvorfor skulle hun ikke være det – dejlig dag – og vi sad så der på altanen og nød en god flaske hvidvin i vores nye stole, vi snakkede med Farmor og Farfar hjemme i DK, alt i mens REM spillede i baggrunden. Konen gik så ind og skiftede til den der lille gennemsigtige ting og kom ud til os. Uha – good Sankt Hans in Progress. Sabrina var ved at være træt og bare hang på mig.

Så var det lige at konens kusine ringede og ville have hende med i byen. Der røg den romantik, men af sted kom konen. Sabrina sover trygt og der er bare mig og Vanessa Carlston tilbage – hun er jo så dejlig (at høre på). Jeg får mig en lille sjus og må vente med romantikken til konen kom hjem ud på natten.
Forresten: god weekend derude og den der gennemsigtige lille ting får i ikke noget foto af!
dalian, livet, sabrina
|
kommentarer (0)
19. jun 2007 10:27, Claus
Jeg skal på kur – det har konen besluttet. Vi var jo ude og grille i søndags og de andre kineser koner beklagede sig over min BMI (Body Mass Index). Konen tog det til sig og har sat mig på kur. Og hold nu fast – de beklagede sig over at jeg var for tynd og at de derfor kunne udlede at hun ikke lavede god nok mad til mig. Så der var fed mad i går – jeg spiste for meget og havde det ikke godt her til morgen.
Vi spiser en del grøntsager - som her
Jeg vil da medgive at de andre herrer har en højere BMI end mig (en har ret meget højere), men jeg synes selv jeg er lidt små fed – der er da en god bilring (183cm – 78kg). Vi spiser ikke så meget kød hjemme hos os – både konen og jeg har det godt med grøntsager og frugt. Tror faktisk at vi overholder sundheds styrelsens ”6 om dagen” retnings linier. Har dog også meddelt konen at jeg ikke har tænkt mig at tage på – hvis noget så skal det være at tabe sig, men generelt er det bare at nyde livet det gælder om – og da grøntsager er en del af det – så lad os blive ved det.
Vi spiser meget frugt og rigtigt meget vandmelon - uhm - det er godt
Konen på den anden hånd er på slankekur igen. Hun er også blevet en smule bredere om livet, men ikke noget alarmerende. Men hun vil af med de ekstra 3 – 4 kg og arbejder på sagen.
kina, livet
|
kommentarer (3)
18. jun 2007 15:53, Claus
Hjemme er Sabrina ikke til at styre. Hun skal føre sig frem og hun elsker at danse - hun har nogle gode trin på lager og elsker at vise dem frem.
I fredags havde management her i vores lejeligheds kompleks inviteret alle til lejerne til sommer BBQ. God mad (læs: gratis mad) og fin underholdning - filipiner band der underholdt og desuden havde nogle af børnene indøvet et dansenummer. Meget hyggeligt. Og mens bandet spillede begyndte børnene at myldre op på scenen og dansede med. Så jeg tog efter noget tid Sabrina med op til scenen. Vi så det længe an. Hun var noget betænkelig. Til sidst da jeg spurgte om hun også ville danse sagde hun OK.
Så hun kom op på scenen og stod bomstille. Ikke noget med at danse eller føre sig frem - helt stille stod hun og bare var genert. Helt som sine forældre - vi er heller ikke gode til det. Vi bliver nogle gange fejlfortolket som værende snoppede - vi er faktisk bare kontaktsky.
Efter vel 20 - 25 minutter tøede hun dog op og dansede med - ikke noget med vilde dansetrin som derhjemme - men hun dansede med. Hun rigtigt hyggede sig. God aften.

dalian, livet, sabrina
|
kommentarer (0)
15. jun 2007 08:04, Claus
Jeg underkastede mig frivilligt tortur i går. Ikke at jeg er til SM eller sådan noget. Efter en hel nat med 40,5 måtte jeg indrømme at alle mine led smertede og mine skuldre og min nakke sendte enormt mange signaler via nervebanerne til mit smertecenter i hjernen. Så konen tog mig med ud i byen og vi fik en omgang massage. Føj hvor gjorde det ondt – ren tortur.
Men det hjalp. Det fik bugt med den værste smerte og bagefter var jeg glad. Og til den latterlige pris af 50 Dkr/person.
Sidst jeg fik massage var i december da jeg var på kursus - jeg skev om det her (Beautiful Girl Massage) - forøvrigt et af de indlæg der giver mig flest hit via søgemaskinerne - en rejsende kollega der kom til Dalian søgte en gang på massage & Dalian og mit indlæg kom op som det første (må have været dansk søgning). Det grinede vi lidt af.
dalian, livet
|
kommentarer (2)
15. jun 2007 07:34, Claus
Nu ved jeg hvorfor. Det er ikke lige altid at den virker helt som den burde – overetagen altså. Der er dage hvor man tænker – det var da dumt gjort – det burde du da have vist – hvorfor forudså du ikke det – osv. (som nu f.eks. i tirsdag med mit lille finger problem). Det er alt sammen Sabrinas skyld!
Det er da dejligt at kunne give andre skylden. Problemet er bare at hun også give mig dårligt hjerte, sukkersyge, gør mig tykkere og at jeg sikkert snart bukker under for depressioner.
Hvad er det for noget sludder tænker i nok – men det er ganske vist – det stod i avisen i tirsdags (JP – En nats forstyrret søvn ....) . Det går kort sagt ud på at vi skal have mindst 7 – 8 timers uforstyrret søvn hver nat. De 7 timer kan jeg næsten opfylde (5 ud 7 dage) – men jeg må indrømme at jeg er lidt B-menneske og tror faktisk 9 timer ville være optimalt til mig. Uforstyrret – ha – sikke en ønske drøm – ikke så længe Sabrina er i huset. Min sidste uforstyrrede søvn var i december da jeg var på kursus i 2 uger (4 timer væk fra Dalian) – jeg sov faktisk igennem halvdelen af dagene uden at vågne for at se efter.
Sabrina var flyttet ind i sin egen seng – kom for det meste ind til os hed ad midnat og jeg fik en fod i hovedet mindst en – to gange hver nat. Så var hun syg, derefter kom mine forældre og sov i hendes værelse – så nu er hun faktisk mere eller mindre flyttet ind i vores seng ind imellem os – permanent!? Og hun er meget bevist om at højre side er Fars og venstre side Mors og det kan der ikke laves om på. Hvis jeg kravler over til konen eller omvendt og Sabrina vågner – så bliver vi bedt om at bevæge os til vores respektive sider.
Sabrina har altid sovet meget løst og hun vågner generelt mindst 3 – 4 gange i løbet af natten . Og går naturligvis ud over natte søvnen. Desuden kører hun rundt i sengen – det ene øjeblik får man en vildfaren hånd i hovedet – det næste kommer der en fod ud af det blå.
Så uforstyrret søvn er en luksus som vi sjældent nyder hjemme hos os – de gange hvor vi har været alene hjemme (Sabrina har været hos Mormor) er natten jo heller ikke blevet uforstyrret – endelige alene – det skulle jo udnyttes (!). Nu går vi efter at hun skal sove på hendes eget værelse når vi kommer i sommerhus til august.
livet, sabrina
|
kommentarer (2)
14. jun 2007 16:34, Claus
Peter havde lidt trøst til mig i går – han havde også været finger uheldig (med en blænder!). Han nævnte at han havde nogle foto på sin blog og jeg så efter – det var ulækkert. Jeg kunne mærke det i hele min krop – smerten – i alle mine led. Føj for den lede.
Der var bare et problem – smerten gik ikke væk – men jeg ignorerede den bare. Ud og arbejde. Men det blev værre. Til sidst kunne jeg ikke ignorere den mere. Jeg var faktisk syg! Havde faktisk været det siden i går morges, kunne jeg se i bakspejlet – havde bare ignoreret det – arbejdet frem for alt. Men jeg måtte altså give op og tog hjem klokken 3. Tog et langt karbad – alle led smertede og da konen og barnet kom hjem havde jeg 39,5 i feber. Ingen sult og ville bare sove. Klokken 9 var temperaturen oppe på 40,5, jeg tog 2 panodiler – men de virkede ikke – holdt de 40,5 yderligere 3 timer – så røg den lige under 40. Lang nat (jeg sov i Sabrinas seng – de 2 tøser sov sammen i vores seng).
Hele dagen i dag har temperaturen ligget mellem 38 og 39,5. Kedelig dag – har sovet en del og har ellers bare set lidt TV – total uden interesse – så sågar en gammel C. Bronson film – så ugidelig var jeg. Ikke noget med at se video eller at læse. Det har jeg ikke haft energi til. Jeg er bare helt færdig
Update 15/6:
Her er linket til Peters finger
arbejde, livet
|
kommentarer (4)
13. jun 2007 03:46, Claus
Vi havde det store Dalianske blodbad hjemme hos os i går. Sabrina var blevet lidt rigeligt beskidt i børnehaven og jeg tog hende med ud i badeværelset og fik hende op på bordet (puslepladsen) og fik vasket fødder, hænder, ansigt og alt det løse. Vi skulle lige have klippet hendes negle også.

Sabrina har aldrig været så glad for negleklipning, så vi laver det altid til en leg. Jeg tager to negleklippere (3 i en) – hun får den ene og skal klippe mine negle (helt ufarligt) og jeg klipper hendes. Så vidt så godt. Hun sad der og jeg havde kun den ene negleklipper. Og så var det at jeg stor kvajede mig – tænkte at det nok ikke gjorde noget at hun legede med neglesaksen (børne neglesaksen med meget korte skær) på mine negle. Men nej – hun havde for meget styr på den og hun fik klippet et dybt snit i min venstre pegepinger. Blodet bare pissede ud og jeg bandede højt (inde i hovedet). Er lidt stolt af mig selv hvor roligt jeg tog det, beroligede Sabrina og forklarede at det var Fars fejl, ikke noget med at råbe og sagde at det skulle Far lige ordne (hun fik en del blod på hendes T-shirt). Så hun tog det ret afslappet. Bagefter fik jeg en stor nysser og hun pustede på fingeren.
Moren var ved at lave mad og snakke med sin kusine, så hende kunne jeg ikke lige få fat i – så jeg klarede det hele selv (mens jeg pressede på snittet – for det blødte helt vildt).
Og ja – jeg ved godt jeg var uansvarlig og alt det der – gør det aldrig igen. Der takkes hvis jeg ikke for alt for mange harmdirrende kommentarer om min uansvarlighed – lesson learned. Men det gik jo lige så godt.
Så det er faktisk svært at skrive når venstre pegefinger ikke kan bruges (plasteret trykker mindst 2 knapper ad gangen)
livet, sabrina
|
kommentarer (13)
13. jun 2007 02:50, Claus
Hvad nu hvis? Man satser (håber) naturligvis at det ikke bliver aktuelt – men det er bedre at være beredt. Vi lavede testamente i 2004 mens vi ventede Sabrina – så vi har det på det rene. Mine forældre havde efterspurgt nogle retningslinier tidlige, så vi ”løste” det hele på en gang, alt lige fra organ donation, gravplads, forsikringsudbetaling, arv mm.. Det er udmærket at have styr på det – især når vi ikke ved hvor vi evt. bor hvis det skulle ske. Og det er egentligt meget enkelt – konen får det hele og vise versa. Dog har vi lavet en ulykkes og livsforsikring til konen. I tilfælde af hendes død går pengene til hendes forældre – så er hun sikker på deres forsørgelse.
Vi har lavet et vidne testamente – det kunne man stadigt dengang. Nu skal man forbi advokaten – man kan ikke lave vidne testamenter mere. Det er al snakken om den nye arvelov i DK der har fået mig til at tænke på testamentet igen. Har overvejet at få lavet et notarisk (advokat) testamente – men det må vente lidt. En anden fordel ved at lave testamente er at man får diskuteret de ting som man måske normalt prøver på at undgå at diskutere. Og hvad nu hvis både mig og konen forsvandt – så har vi også diskuteret og aftalt med familien hvordan man skal forholde sig. Vi har naturligvis lavet testamente på engelsk (dog med en dansk oversættelse).

I tilfælde af mit frafald vil konen ikke være helt ilde stillet – min pensions ordning vil give, min private ulykkes og livsforsikring vil give, fagforeningens forsikring vil give og arbejdsgiverens mange forskellige forsikringer vil give – hun vil faktisk blive en ret holden kvinde. Det er da en trøst – ikke at jeg tænker meget på det – but nice to know.
Jeg kan kun anbefale at man laver testamente – just in case – og om ikke andet så for at have diskuteret og nedskrevet hvad man ønsker.
familie, livet
|
kommentarer (1)
11. jun 2007 03:14, Claus
Jeg ELSKER mine hustru - lad der ikke være nogen tvivl om det. SM gjorde mig opmærksom på i fredags at jeg måske ikke havde været helt sød ved hende på det seneste her på bloggen – at jeg har brokket mig lidt for meget. Han følte sig ikke helt sikker på at hun ville finde det lige morsomt hvis hun læste det. Jeg vil sige, at jeg ikke fortæller hende alt hvad jeg skriver – det ville tage for meget af min tid – men jeg giver da nogle korte referater. Desuden er bloggen jo min brokventil – jeg har jo nævnt det før – jeg kan godt være lidt af et brokhoved. Det var først min mening at lave en engelsk blok, men kom så godt i gang med den danske, at det er her jeg bliver!
Hvorfor har der været så meget på det sidste – jeg tror det er fordi det er sjovere at læse (og skrive ) om! Det er lettere at få budskabet igennem. Desuden – alle de der dagligdags ting som bekræfter os i vores kærlighed kan godt se lidt trivielle ud på skrift – lige et par eksempler:
De der små klap i numsen når man går forbi hinanden
De der små krammere man giver hinanden hele tiden
Jeg går ALDRIG hjemmefra om morgenen uden at give konen et farvelkys – vil hellere komme for sent til bussen og tage en taxi end ikke får mit farvelkys!
Jeg kan faktisk være ret god til at skrue op for romantikken når det kommer over mig – det sker ikke så tit mere – Sabrina fylder for meget – der er vi begge på det rene med.
Blikket man sender hinanden når man mødes og et kys ikke er muligt (kineserne er ret blufærdige og vi tager hensyn)
De enorme mavesmerter jeg får hver gang hun er syg – hvis man har prøvet dem er man ikke i tvivl – det gør ondt og det må være ren kærlighed – når min familie hjemme i DK har været syge har jeg aldrig haft de smerter – det er kun Sabrina og konen der kan frembringe dem (dem har jeg dog vist nævnt før her på siden).
Ja – jeg kunne blive ved. So – just for the record – jeg elsker min Jiao Jiao!
familien, kaerlighed, livet
|
kommentarer (2)
9. jun 2007 11:48, Claus
Jeg er en svagelig idiot – og hvorfor kan læses her:
Vi var ude og spise mexicansk i går aftes, sammen med SM og familie. God mad – rigtig god mad – især deres tacos var rigtig gode. SM og jeg bestilte desværre også en T-bone steak. Den var ca 100 år om at komme og jeg har fået bedre – men resten var drøn godt. Ungerne hyggede sig vildt – faktisk havde vi lidt svær ved at styre dem – Sabrina og Sof bare løb rundt og var glade. Vi måtte hen og lægge en dæmper på dem et par gange – af hensyn til de andre gæster.
Bagefter tog vi hjem til SM og ungerne bare hyggede sig – selv om hende Sabrina altså kan være lidt for meget en gang i mellem – hun har stærke ejerfornemmelser – også over for andres ting. Og hun er jo lidt stædig af natur – så jeg måtte 2 gange hæve stemmen lidt – men ungerne var også ret trætte til sidst – 2 timer over deres sengetid – men det var umuligt at få dem til at falde i søvn – vi puttede dem 2 gange.
Og så var det det gik galt – SM og jeg bare sad der og snakkede – som mænd nu en gang gør. Og alt imens gjorde vi et ihærdigt forsøg på at tømme hans køleskab for øl (der var mange øl i det køleskab) og vi fik lige et par Underberger til at rydde op i maven. Det blev lidt sent før vi kom hjem. Og da var det så det der med idioten kom ind – han gik i seng uden at drikke en masse vand og ingen panodiler – man skulle ellers tro at en idiot på 38 burde have lært det efterhånden – men nej!
Så jeg vågnede op i morges med tømmermænd og jeg brækkede mig mindst 6 gange i morges. Selv da jeg badede Sabrina måtte jeg lige brække mig en gang – hun kikkede på mig og tænkte sikkert sit – men sagde ikke noget. Vi skulle ud og besøge konens kusine og hendes familie – jeg blev hjemme – kunne ikke overskue det. Resultatet er en halv dag af weekenden som jeg ikke er sammen med mine to dejlige pige – Claus – du er en IDIOT!
Gik mig en lang tur i eftermiddags (alene – de var stadigt hos familien). Da jeg kom hjem købte jeg 2 dusin roser og en masse andre blomster – så der er masser af blomster når konen kommer hjem – det var da det mindste jeg kunne gøre. Vi skal mødes om lidt – så skal vi ud og spise noget aftensmad sammen.
familie, livet
|
kommentarer (3)
8. jun 2007 07:05, Claus
Hørt om Lotto hjemme hos os:
J: Hvis jeg vinder på 5 mill. på lørdag skal de gemmes.
C: Må de slet ikke bruges? Hvad med en tidlig pensionering til mig?
J: Det er MINE penge og JEG bestemmer. De skal gemmes i banken!
C: Alle sammen?
J: Nej. Jeg betaler da lånet i vores sommerhus ud og giver mine forældre nogle af dem!
C: OK. Så når jeg vinder 10 mill. på lørdag er det også mine penge og jeg bestemmer hvad de skal bruges til!?
J: Nej da. Det er da VORES penge og VI bestemmer hvad de skal bruges til!
C: Aha!
Se - der er hendes og der er vores, men ikke mine. Logik for burhøns.
Læg også mærke til hendes "hvis" (lidt pessimistisk) og mit når (jeg er optimist og hver søndag undres jeg over hvorfor der var andre der fik mine penge - ups - vores penge)
Konene spiller for 20 kr om ugen - jeg spiller vel i gennemsnit for omkring 200 kr om ugen. I Kina er 5 mill. højeste mulige gevinst.
Ovenstående er naturligvis oversat fra engelsk og er en redaktionelt forkortet udgave af samtalen.
humor, livet
|
kommentarer (5)
7. jun 2007 07:19, Claus
I Kina har man forsørger pligt overfor sine forældre (og sine børn). Der er ikke nogen socialforsorg der er værd at tale om – det er kun tidligere statsansatte der får pension (tit rækker den til brødet, men det kniber med smørret). Hospitalerne er bruger betaling og har man ikke et arbejde med forsikring skal man betale det hele selv – ellers er det normalt at forsikringerne dækker 85% af udgifterne.
I Kina er der ingen vej uden om – det står direkte i lovgivningen at man har forsørger pligt overfor sine forældre. Traditionelt var det den ældste søn der havde forsørger pligten (det var så også ham der arvede det hele), men nu er den delt mellem alle familie medlemmerne. Det er ikke unormalt at læse i aviser om forældre der sagsøger deres børn fordi de efter deres mening ikke har opfyldt forsørger pligten. Man læser også om at søskende sagsøger hinanden pga forsørger pligten overfor forældrene. Det sker også at forældre, hvis søn er død sagsøger enken for at få pengene og den lejelighed de bor i – de forventer nemlig ikke at hun vil forsørge dem – oftest er det forældrene der har betalt lejeligheden men forventning om at bliver forsørget. Og så er det at jokeren kommer – med Kinas etbarnspolitik er der pludselig kun et barn i hver familie – det vil sige at et ægtepar skal forsørge 2 forældre sæt – det kan blive dyrt. Traditionelt er det mandens forældre der flytter ind hos ægteparret. En af de hyppigste skilsmisse grunde i Kina er faktisk at fruen i huset og Svigerfamilien (mest Svigermoren) ikke kan sammen – det er ikke let når man bor under samme tag – ofte sammen i en 2 værelses lejelighed.

Mønsteret ændre sig – nu er det nærmest sådan at det er fruen i husets forældre der bliver passet bedst på – det er ofte hende der styrer økonomien og alle praktiske ting – så hun har magten i hjemmet og forfordeler så sine forældre. Så mange byboer vil gerne have en datter nu – de ved godt at en datter vil passe bedre på dem når de bliver gamle eller skal på hospitalet.
I Kina står det direkte i ægteskabs lovgivningen at man ved giftermål overtager sin del af forsøger pligten. Det vidste jeg godt da vi blev gik – konen og jeg. Jeg vidste godt jeg overtog forsøger pligten. Havde ikke rigtigt noget dengang alligevel (negativ formue) – det er gået os bedre siden – og det er derfor mig og mig alene (jeg tjener pengene hjemme hos os) der har forsørger pligten lige nu – konens bror kan ikke bidrage meget (endnu). Så jeg vadede jo ikke ind i noget jeg ikke vidste noget om – så jeg kan jo ikke brokke mig for meget (brokker mig nu også sjældent – især når man tænker på hvilket brokhoved jeg til tider kan være – bare spørg mine kolleger – jeg kan til tider drive dem til vanvid).

Gifter man sig med en kineser gifter man sig med hele familien – that’s just a fact of life and you just have to learn to live with it! Så enkelt er det. Og det har jeg jo så indrettet mig efter – jeg giftede mig jo ikke af økonomiske grunde, men for kærligheden (da jeg dengang havde negative formue kan man vist også roligt sige at konen heller ikke giftede sig af økonomiske grunde – jeg lagde alle kort på bordet og en flot pige som hende kunne sagtens have gjort det meget bedre)
kina, livet
|
kommentarer (6)
6. jun 2007 06:13, Claus
Jeg sparrede 50.000 Kr. i lørdags – og da penge sparret er penge tjent er det jo ikke så ringe endda.
Vi var ude hos Svigermor for at aflevere Sabrina og så var det jeg lagde mærke til Svigermor ring – den lignede til forveksling en ring JEG havde givet konen (en kærlighedsgave) – og ganske rigtigt – det var den ring. Jeg nævnte så, at jeg troede vi var blevet enige om at Svigermor kun skulle have uægte smykker – hun giver dem jo alligevel væk til fremmede. Og desuden mente jeg jo at jeg havde givet konen ringen – hun mente at da det var hendes, kunne hun gøre hvad hun ville med den!
Men konen havde altså fået den ide at hendes Mor skulle have den her ring (hey – den kostede næsten 5000). Godt nok brugte konen den ikke så tit, men det er en hvidguldsring med en stor blå rubin og det ser altså ikke pænt ud på en gammel dame (Svigermor). Så jeg blev faktisk lidt sur – men valgte at se det fra den positive side.

Konen bliver 30 til november – jeg vidste allerede hvad hun skal have: 1) en perlehalskæde med et flot lukkestykke (fra Danmark – de kinesiske lukkestykker kan jeg ikke lide) 2) en ring. Ringen så vi sidste år i Odense og den var drøn flot på konens finger – rødguld med en stor diamant og prisen var tæt på 60.000 (da jeg som udenlandsdansker får momsen igen ville det blive 50.000). Jeg foreslog om hun ikke skulle have den – hun sagde nej og så arbejdede jeg ikke mere i det – et nej er et nej! Senere har hun bebrejdet mig at jeg ikke købte den – for da hun sagde nej mente hun jo ja – hey – jeg hørte et tydeligt nej og så var den potte ud. Men suma sumarum – Claus havde beslutte at prøve at skaffe den igen her til sommer – til hendes fødselsdag.
Men hvis hun alligevel bare giver det hele væk, skal hun sgu ikke have den ring – slut, prut, final og det var det! Hun får kun perlekæden! Så jeg sparrede lige over 50.000 Kr. – ikke så ringe endda – kan være jeg finder noget jeg kunne lide i stedet (jeg skal jo have min N95er, men den er jo noget billigere).
familie, gaver, livet
|
kommentarer (8)
5. jun 2007 06:10, Claus
7 uger – mit livs bedste 7 uger. Da Sabrina blev født holdt jeg min sommerferie og min barsel ud i et – dengang var jeg på dansk kontrakt – dvs 5 ugers ferie og 2 ugers barsel (samt 2 ugers barsel et halvt år senere). Nu har jeg kinesisk kontrakt og får 22 dages ferie og 1 (en) dages barsel – det var godt nok noget af en nedgradering.

Men de 7 uger – det var den bedste tid. Sabrina blev født ved planlagt kejsersnit – hun sad i sædestilling og var blevet for stor. Hun vendte sig dog af sig selv 2 uger før tiden, men lægen mente at det ville være uforsvarligt at lade Jiao Jiao føde selv – mente ikke Sabrina kunne komme ud. Har lidt på fornemmelsen at det var for score kassen – man kan ikke være sikker her herude – men hvad skulle vi gøre? Så Sabrina blev født ved kejsersnit og jeg kom ikke med til fødslen.
Det var vel nok det lykkeligste øjeblik i mit liv – da de kom med Sabrina og Jiao Jiao – hvor var hun bare så dejlig. Jeg har altid elsket børn og langt om længe var mit eget barn der. Mine kolleger var lidt træt af mig under graviditeten – ”vi” var jo gravide – ”vi” skulle til undersøgelse (jeg var med hver gang) – ”vi” skulle føde – osv – det var ”vi” ”vi” hele tiden.

Men jeg holdt altså fri i 7 uger – og det var vores 7 uger. Jeg arbejde i Guangzhou dengang og skulle overføres til Dalian igen efter nytår (efter de 7 uger). Så vi fik 7 uger helt for os selv. Svigermor var jo 5 timer væk med flyveren og vi havde frabedt os hendes besøg. Så der var bare os 3 – konen, Sabrina og mig. Vi bare passede os selv og havde de bedste 7 uger – en superstart som forældre. Hvis der var noget slog vi bare på hotlinien til min søster i DK eller til mine danske kolleger i Guangzhou (deres hustruer). Jeg puslede om mine to piger og vi tog på små udflugter. I Kina må børnene ikke komme ud de første par måneder (?), men vi tog altså Sabrina med ud – til kinesernes store forargelse.

De bedste 7 uger i mit liv – og en superstart – det var virkelig bare så fedt – bare os 3 og ingen andre – Sabrina fik ren forældre samvær. Måske vi overdrev det lidt – det hævnede sig jo senere – det tog lang tid før hun kunne være selv sammen med andre uden at vi var der – helst skulle hendes Mor være der – faktisk skulle Sabrina være et år før hun kunne sove uden at hendes mor var der.

Da vi ankom til Dalian 1.1.05 stod Svigermor udenfor døren og ventede - mine forældre besøgte os i marts og vi tog til Danmark i juni for at få Sabrina døbt.

Jeg kan kun anbefale at holde barsel sammen – det vil jeg også næste gang (hvis der bliver en næste gang).
livet, sabrina
|
kommentarer (0)
4. jun 2007 07:05, Claus
Føj hvor var jeg træt i går aftes – død træt – der var ikke mere tilbage i lille mig. Vi har haft travlt i weekenden og så var der jo lige den der lille tur i byen lørdag aften. Jeg fik også svømmet nogle længder i svømmepølen i går og er der jo blevet dejligt varmt her i Dalian – blot har det blæst lidt. Så fredag og torsdag var jeg godt våd (sved – jeg arbejder jo hårdt!?) og så ud i vinden – så jeg har fået mig en forkølelse. Næsen løber og i går begyndte halsen også at melde sig på banen over angrebne områder.
Så intet under at jeg var død træt i går aftes – og for at det så ikke var løgn – Sabrina ville høre musik i aftes og som altid skulle det være Madonna – Confessions on a Dance Floor – så ud og hoppe og danse og Farmand skulle selvfølgelig hoppe med – det gav mig dødsstødet – jeg var bare helt færdig bagefter. Så i seng klokken 9 sammen med Sabrina – fange myg klokken 11 og igen klokken 3 og igen klokken 5 – nattens høst: 7 myg.
Så jeg var stadig træt her til morgen og i dag er det mandag. Værftet har ikke ligget på den lade side i weekenden – de har jo 7 arbejdsdage om ugen (tyg lige på den derhjemme), så i dag er der ekstra meget arbejde til Claus – det er der hver mandag – mandag er altid ugens værste dag. Så jeg er nok også godt træt i aften – har ellers lovet Sabrina at vi kan svømme igen i aften – det har jeg godt nok fortrudt – håber hun har glemt det – men så heldiger jeg vel ikke. Men pyt – hun er jo min øjesten.
NB: det var ikke kun mig der var dødtræt i går – konen var mindst ligeså træt. Konen tog et langt varmt karbad i aftes – jeg tog en tur i saunaen og dampbadet om eftermiddagen da vi alligevel var i svømmepølen – imens tog konen Sabrina med hjem og gav hende et karbad. (Vi har svømmepøl i forbindelse med det lejeligheds kompleks hvor vi bor).

Har ikke lige et foto af svømning - så her et foto af Sabrina fra dengang hun var 2 dage gammel
livet, sabrina
|
kommentarer (6)
4. jun 2007 02:55, Claus
Jeg havde ret - den weekend gik alt for hurtigt. Der var godt nogle enkelte ændringer i planen for weekenden, men i det store hele holdt den. 12) vi prøvede noget nyt – formning – det gik over al forventning, 14) hun sov hjemme 15) vi tog i svømmepølen i stedet – stor succes – hun svømmede for første gang uden at jeg holdt hende – hun ville selv (hun havde selvfølgelig svømmevingerne på) – hun var stolt og glad – en rigtig vandhund. Der blev også set lidt DVD – købte et par Barbie-DVDer i går – dem så hun en af i går aftes.

God aftensmad i går – jeg lavede frikadeller (Sabrina elsker dem – spiste tre plus det løse), med nye kartofler, ærter, rødkål og champignon (Sabrina elsker også champignoner). Og for en gang skyld drak Sabrina nok og rigeligt i weekenden. Det er næsten vores største problem – at få hende til at drikke nok – men det gik rigtigt godt denne weekend – det nærmest væltede ned i hende – and just for the record – hun havde ikke ble på og det gik godt! 
Punkt 9 gik også godt – godt nok kunne vi ikke komme ind der hvor vi helst ville (der var lang kø og vi gad ikke vente), men der er mange andre stedet. Vi endte til sidst op på F2 bar – gode gamle kunder der – mit gæt er at vi har langt mellem 150.000 og 200.000 Dkr (muligvis mere) der gennem vores 8 år i Dalian. Så manageren (som vi har kendt i alle årene – også dengang hun bare stod bag baren – sørgede for at fik ekstra meget for pengene – min Long Island Icetea var stærk – lige så stærk som da vi fik special editions i gamle dage (mere alkohol – mindre cola) og konens Blue Hawaii var også god og stærk – og så var der double up – vi fik en gratis for hver vi bestilte – good to be valued old customer. Så jeg må sige –jeg havde det ikke godt søndag morgen – men jeg brækkede mig ikke – det var godt klaret – synes jeg selv. 
Vi stod tidligt op søndag og var tidligt ude og hente Sabrina. Hun blev så glad – var ude og cykle da vi kom – da hun så mig hoppede hun af cyklen og løb hen til mig og gav en super krammer – dejligt. Det var gået over al forventning ude hos Mormoren. Ikke noget med at være ked af det – dog var Morfaren blevet lidt træt efter at have leget med hende hele aftenen – så til sidst gemte han sig – det faldt ikke i god jord og vi fik en større belæring om hendes ikke gode Morfar da vi kom.

Så weekendens karakter (op til fem stjerner): *****
dalian, livet, sabrina
|
kommentarer (0)
1. jun 2007 16:51, Claus
Store lønningsdag oprandt – pengene var på kontoen og der skulle handles – efter aftensmaden tog vi af sted. Jeg ville ned og købe min N73 som jeg var varm på – den sorte model. Vi stod så der – jeg havde den i hånden og skulle bare sige – tak, den tager jeg. Men konen syntes ikke den var så pæn (kvindesyn) og ser billig ud. Og så var det at hun pegede på den der dejlige nye telefon de lige havde fået – så ny at de kun har udstillingsmodellen – ingen til salg – den nye N95. Så Claus fik den i hånden – føj hvor er den lækker og konen mente at det var en flot telefon (vil give hende ret).
Så enden på det hele blev at jeg IKKE fik telefon i dag og at jeg må vente til sommerferien i DK (endnu 2 måneder) – så får jeg mig en N95 – konens ordre og jeg gør jo altid som hun siger!? Så vi tog ud for at hente en N73 – jeg endte op med at skulle have en N95 (men 2 måneder er lang tid – meget kan ske i den tid)
Se telefonerne hos www.nokia.dk
livet
|
kommentarer (5)
30. maj 2007 07:23, Claus
En af mine kolleger her på kontoret har 40 jubilæum og der er reception i dag. Han startede for 40 år siden i firmaet – det er godt nok lang tid.
Og det fik mig så til at tænke på at jeg faktisk selv startede i 1987 hos Rederiet. Så jeg har næsten (næste måned) 20 års jubilæum – det er mere end det halve af mit liv. Jeg startede med at skrive kontrakt som styrmandsaspirant ved Rederiet dengang i 1987 – jeg var bare 19 og var snart færdig på Statsskolen hjemme i Aabenraa – faktisk underskrev jeg kontrakten før jeg gik til eksamen – så jeg viste jo godt hvad jeg skulle lave og havde derfor intet eksamens pres – det var fedt.
Efter eksamen tog jeg på søfartsskole og derefter på Skoleskibet Danmark (jeg hadede det skib), derefter ud og sejle i Rederiets skibe, på Navigationsskole og så kom det gode – ud og sejle som styrmand på de 7 verdenshave i Rederiets skibe. I 1999 gik jeg ved et tilfælde i land og er ikke kommet ud igen – nu sidder jeg i Kina, men stadigt for Rederiet – så det er over halvdelen af mit liv jeg har været her i samme firma – min eneste arbejdsgiver (hvis man ser bort fra nogle sommerferie jobs mens jeg gik i skole). Det er lang tid. Og vel efterhånden en sjældenhed – efterhånden er det vel normalen at man skifter mellem arbejdsgivere og ikke bliver hængende i samme firma.
arbejde, livet
|
kommentarer (6)
24. maj 2007 06:35, Claus
Som sagt blev jeg skadet i øjet i går. Som sagt sagde jeg ikke rigtigt noget om mine lidt ambivalente følelser i går – det skal ikke gå ud over barnet! Men klokken 8 gik jeg så til køjs – for at hvile øjet. Hurtigt efter kom Sabrina kravlende op til mig i sengen:
Hvorfor sover Far?
Jo – ser du lille Sabrina – Far har ondt i øjet – det gør Au!
Gør det Au? Det er synd for Far. Sabrina puster!
(Der pustes og pustes)
Tak skal have mig lille skat – det hjalp!
Sabrina passer på Far!
Og så sad hun bare der og holdt min hånd og nussede om mig. Efter et stykke tid blev det lidt kedeligt, så hun lagde sig på min mave – hun holdt dog stadigt i min hånd. Jeg fik lidt krammer og så lå hun der (det vil sige at hun flyttede rundt hele tiden). Ind i mellem skulle hundes Baby (dukke) lille puttes og passe lidt også – skulle ligge ved siden af hendes Far. Hun var bare så god.

Men alt har en ende i denne verden – så efter vel i alt 25 -30 minutter (lang tid i 2½ års alderen) syntes hun nu var det nok. Mente at nu skulle jeg altså komme med hende ind på værelset og lege med dukker. Jeg mente at jeg skulle blive liggende og at hun skulle se at få nattøj på og få børstet tænder – det var ved at være sengetid. Det var vi ikke helt enige om – konen kom så og overtog – ungen fik nattøjet på, fik en flaske og børstet tænder. Sov hurtigt derefter.
Godt man har en datter der kan nusse om en og trøste en. Når nu konen ikke gjorde det.
livet, sabrina
|
kommentarer (0)
24. maj 2007 03:15, Claus
Jeg ved ikke om jeg er blevet lidt smålig? I går var en rigtig møg dag. Startede godt, men over middag begyndte det at pisse ned. Men Claus kløede på og arbejdede løs. Gik på inspektion og var så meget uheldig (uheld eller kinesernes ignorance over for andre!?). Jeg fik en stål glød fra en skærebrænder i øjet. Det gjorde hurtigt ondt – Claus aflyste resten af sine inspektioner og begav sig tilbage på kontoret (i øsende regnvejr). Ringede til konen og sagde at jeg skulle på sygehuset og have mit øje efterset.
”Jeg har lidt travlt og er langt væk. Kan du ikke tage afsted selv”. OK – no problem – det kunne jeg da godt. Kender hospitalet – er efterhånden vel berettiget til VIP kort – er kommet der så tit. De har en læge der snakker lidt engelsk – han er ikke god – sidst overså han en stål splint – men han snakker engelsk.
Så Claus afsted og fik en bil fra værftet. Troede jeg skulle dø – idioten viste ikke hvordan man undgår dug på ruderne og vi kunne praktisk taget ikke se ud af vinduet og lytte til mig ville han ikke. Men frem kom vi. Var heldig. Fik kun en skramme / lille forbrænding – så det kan klares med lidt øjendråber. Hjem og hvile – det gjorde stadigt ret ondt. Blev godt våd – det er nærmest umuligt at opdrive en taxi i Dalian når det regner.
Kommer hjem og slapper af. Lidt senere undre jeg mig at jeg ikke hører fra konen og at konen ikke er kommet hjem med barnet endnu. 5.15 ringer konen så – hvordan har du det og kan du lige hente ungen (troede hun allerede havde hentet hende – afhentnings tid er 4.30). Nej det kan jeg ikke – det pisser ned og der er INGEN TAXI – og var det mahjong brikker jeg kunne hører i baggrunden – yes – det var det. OK – hun ville hente ungen. Ringer senere – sæt risen over og start at koge vandet til suppen hun havde gjort klar til. Som sagt så gjort.
De kommer hjem over 6 – stakkels Sabrina. Jeg er ved at være lidt sur – det var en lorte dag (undskyld sproget) allerede. Konen kommer hjem – laver suppen i trykkogeren og ungen er sulten. Tager låget af trykkogeren for tidligt og suppen løber ud over det hele. Det var også bare min skyld. I stedet for at sidde og slappe af – det gjorde jo ondt – kunne jeg jo bare have begyndt at lave maden da jeg kom hjem – jeg burde jo have været synsk og kunnet se at hun havde travlt med at spille mahjong og faktisk var nærmest ligeglad med husbondens øjne og at ungen skulle afhentes. Så det var faktisk min skyld at hun ikke fik spillet noget mere mahjong – og forøvrigt skal de spille igen i aften og hun kommer nok ikke hjem før i morgen tidlig – i dag skal jeg afhente ungen – hun kommer dog at afleverer bilen til middag. Så var det at jeg blev lidt rigeligt sur oven i hovedet – men jeg bed det i mig og svarede næsten ikke igen.
Jeg brugte det meget tid på at holde Sabrina i går aftes da de kom hjem – hun skulle ikke lide under vores humør. Der var en del kold luft fra begge sidder – følte os begge forurettede. Gik tidligt til køjs og sov tidligt. Alt i alt var i går en rigtig møg dag.
Og så er det at jeg spørger: Var det forkert at jeg var lidt sur oven i hovedet i går? Var det forkert af mig at føle mig forurettet? Havde konen ret at jeg burde kunne forstå hende. – mahjong er vigtigere en hendes skadede husbond og hendes stakkel barn i børnehaven der venter på at blive afhentet. Var det forkert af mig at jeg ikke vadede ud i det øsende regnvejr og i det mindste prøvede på at finde en taxi (nærmest umuligt)og hentede ungen – så moderen kunne spille noget mere mahjong? Var det forkert af mig ikke at begynde at lave maden på eget initiativ bare fordi jeg havde lidt medlidenhed med mig selv. Var det forkert af mig at jeg ikke at i det hele taget ikke var forudseende og havde forudset at der skulle spilles mahjong og derfor havde sørget for ikke at blive skadet i øjet.
Slet og ret: Er jeg smålig?
arbejde, livet
|
kommentarer (8)
23. maj 2007 03:39, Claus
Jeg har ikke været på de sidste par dage – vi kan bare kalde det Kr. Himmelfarts ferie – selv om vi ikke fejrer den her i Kina.
Hvad har jeg så lavet i den tid. Jo – jeg har læst en del, har leget endnu mere med Sabrina (vi har leget meget de seneste dage – har slet ikke nået andet), jeg var jo på arbejde i lørdags (og yes – jeg var syg – måtte ud og br..... mig til middag), men det gode var at jeg havde mange fysisk hårde inspektioner – så jeg fik svedt det ud af systemet. Mit anti virus fra Norton udløb og jeg ville ikke have Norton igen. Kunne få en medarbejder udgave af McAfee gratis, men valgte i stedet at købe en Spyware doctor med antivirus fra PCtools – er ganske tilfreds med den. Den fandt 2000 ting som Norton have overset – tyg lige på den. Desuden har jeg med konen v;ret ude og motionere - helt op på toppen af det ene bjerg her i byen og slæbte oven i købet nogle flere sten med hjem til mit aquaterrarium (og jeg fandt selvfølgelig de bedste på toppen)
Normalt kan jeg nogle gange lige få skrevet lidt i min lange middagspause (1½ time), men har været ude og spise med konen flere gange på det seneste – dejligt at spise lunch med hende. Så der har ikke været tid – beklager og ser frem til at komme med noget de kommende dage. See you out there!

dalian, livet, weblog
|
kommentarer (3)
18. maj 2007 07:44, Claus
dalian, livet
|
kommentarer (2)
16. maj 2007 02:58, Claus
Konen var til sandsigerske i mandags. Først ville hun ikke have fortalt mig noget om det – kender min reaktion. Sagde det til sidst alligevel – kunne ikke holde mund. Jeg ignorerede det dog – men i går spurgte jeg så alligevel til det. For at virke interesseret.
Hvad fik hun så at vide. Jo – hun er et mennesker der ikke bekymre sig meget. Det kan godt være hun hurtigt har overstået bekymringer – det vil jeg give hende ret i – men det sker altså tit at hun ikke sove om natten pga. bekymringer – oftest er det min kære svigerfamilie der skaber hendes bekymringer.

Så bringer hun også held til sine familie og venner. Vennerne ved jeg ikke, men familien vil jeg give hende ret i. Claus betaler troligt for deres levned og Claus har skaffet sin kære svoger et arbejde, før det betalte han for hans kære svogers forretning (som gik ned og alle pengene mistet) og før det..... Desuden har Claus købt den lejelighed som hele svigerfamilien bor i, Svigermor fik en guldhalskæde til over 2000 til Mors dag, Svigermor og svigerfar tager på ferie rejser betalt af – mig, svigerfar havde et forretnings eventyr betalt af hans kære svigersøn (mig) for nogle år siden – det kostede mig vel 40.000 ++ og jeg kan blive ved. Så ja – hun bringer vist held til sin familie. Ikke at jeg beklager mig alt for meget – jeg viste godt at når gifter sig med en kineser gifter man sig med hele familien. Da vi blev gift havde jeg ikke en klejne (skyldte penge væk), men nu er vores økonomi OK og derfor har der været plads til at bruge pengene på svigerfamilie. Så den røde Ferrari bliver der ikke råd til – dertil er svigerfamilien for dyr.
Hun vil ikke blive gravid før august eller september. Ja – det skal nok passe – vi har bestilt tid hos IVF klinikken i Odense i august (konen har mistet begge hende æggeledere i forbindelse med 2 graviditeter uden for livmoderen). Så naturmetoden virker ikke mere – der skal hjælp til.

Hun vil aldrig blive rig og vil aldrig blive fattig og hun vil ikke kunne spare penge op. Vi bliver ikke rige af min løn – det er sikkert, men vi overlever da. Vil ikke kunne spare op – tja – der er altid lige et eller andet der skal ordnes og der er altid jokeren – den kære svigerfamilie – det er ikke godt at vide hvad den kommer til at koste i fremtiden. Og desuden kommer vi vel også til DK med tiden og så ryger alle sparepenge der. Dog kan jeg ikke forstå at vi ikke bliver rige – er da overbevist om at på lørdag vinder jeg i Lotto og så er vi med et slag rige (det tror jeg hver uge).
Desuden var der nogle flere forudsigelser af lille interesse – og hvad kostede så den seance – ja – 50 kr. Så – pyt – hvis man tager det som underholdning er de 50 kr vel OK. Næste uge har hun sikkert allerede glemt alt om det – hun er jo en af dem der ikke bekymre sig så meget. Det sagde hende sandsigersken.

Har før skrevet om min kære svigerfamilie – se her
Ekstra: Var ude og spise lunch med konen - god mad og af den aller bedste slags - gratis (vi kender ejeren af restauranten og hun insisterede på at vi ikke skulle betale). Konen har haft lidt ret irriterende tør hoste siden i går - hun resonerede at det er nok fordi hun har talt dårligt om hende sandsigersken - en slags forbandelse nedkaldt over hende. Og så grinende vi alle 3.
kina, livet
|
kommentarer (0)
12. maj 2007 10:59, Claus
Hørt undervejs hjem fra børnehaven i går:
Mor, Mor, vores bil er for lille!
Er den for lille? Hvad skal vi så have?
En Ferrari!
Hvad for en Ferrari?
En rød Ferrari!!

Se - det var tidligt. Barnet er kun 2½ - hvad vil hun ikke forvente til hendes 18 års fødselsdag.
Det er forøvrigt ikke første gang hun har kritiseret vores udmærkede Corolla. Se evt her
bil, livet, sabrina
|
kommentarer (5)
30. apr 2007 07:26, Claus
Fik 2 øl og et glas rødvin i går - ikke noget at prale med -but guess what - idioten har ondt i hovedet i dag. Jeg ved ikke hvad der er galt - jeg kan kun se en konklusion: jeg er blevet svagelig.
Har fri 1-4 maj, og jeg må gå i træningslejr - det kan ikke passe. 2. maj skal vi til børnefødselsdag - så har sikkert ondt i hovedet den 3. maj. Og jeg skal opsætte aquatarriet i ferie dagene - good occasion to drink a "few" beer.

livet
|
kommentarer (0)
22. apr 2007 09:34, Claus
Så skete de igen. Vi har ellers været forskånet i lang tid, men det måtte jo holde op. Fredag aften fik vi lidt god mad derhjemme (friske grønne asparges), vejret var fint og vi gik en aftentur og endte op i lobbybaren på Shangri-La - dejligt roligt sted. Jiao Jiao ville have en Irsk Kaffe og jeg fik mig bare en whisky eller to (eller var det flere - det var det jo nok nu jeg tænker over det - forklarer hovedpinen i går). Men alt var godt og vi havde også fået rødvin til aftensmaden. Tænkte at nu kommer konen nok snart i "alt det du gør forkert" humør - det nævnte jeg så til hende og det er vejen frem - jeg fik aldrig min belæring. Det må jeg huske til en anden gang.
Sabrina spiste ikke meget til aftensmad - havde vist nok spist godt i børnehaven og var i godt humør. Alt var godt. Indtil klokken 01 om natten. Hun vækkede os og så var det ellers bare at sengen (hun sov sammen med os) blev smurt ind i bræk i lårtykke (?) stråler - hun brækkede sig ud over det hele. En masse rengøring og så var alt OK. Næste morgen spiste hun godt (fik guldkorn?!) og lavede en god gang lort. Desværre kom brækken igen klokken 11. Så vores dag ude og nyde naturen blev til vores dag hjemme og passe Sabrina. Om eftermiddagen tog vi ud til Svigermor - hun havde jo ikke set meget til Sabrina på det seneste. Hun spiste lidt derude og var i ganske godt humør, men begyndte også at blive varm. Vi tog hjem klokken 19.30 (tidligt). Da vi kom hjem havde hun 39 i feber og klokken 10 var det 39,6. Så hun fik en Panodil op i numsen (rectal panodiller) og ned var feberen. Klokken 2 kom den igen, men "kun 39 denne gang og faldt igen til 38,5. Så hun fik kun den ene Panodil! Sov godt i nat - altså Sabrina - ikke os de stakkels forældre - og var frisk her til morgen.

Her til morgen kom Svigermor og Sabrina havde "kun" 37,7 i feber - så Jiao Jiao og mig tog til bryllup - uden Sabrina. Sabrina blev ked af det da vi tog af sted - ville også have kjole på og i byen. Svigermor gav hende en kjole på og det klarede sagen. Hun var godt nok glad da vi kom hjem.
I nat da hun sov det bette skind holdt hun hårdt fast i mig - som om hun var bange for at jeg ville gå min vej - det har hun gjort meget på det seneste. Normalt er det altid hendes Mor hun holder når hun er syg - vi kender det jo godt - selv når man er 38 er det ens Mor man mangler når man er syg - det var jo hende der passede en som barn. Men jeg kan altså også få lov nu. Det er dejligt - jeg elsker når hun bare ligger og krammer når hun sovet - også selv om jeg så må ligge i dårlig stilling og får ondt i nakken og ikke får sovet rigtigt - nu ikke fordi jeg kunne sove nu hun var syg - atter nogle ødelagte nattesøvne - noget som de fleste småbørns forældre vil nikke genkendende til.
Her til eftermiddag - vi tog tidligt hjem fra brylluppet - er hun OK - bare lidt træt. Ser Jordbær Marie lige nu - dvs sover medens DVD'en kører i baggrunden. Så alt i alt er det bare en gang feber som forhåbentligt er væk nu og to gange brækning. Billigt sluppet - håber jeg.

Gad vide om Frede og Mary passer ungerne når de er syge? Og naturligvis et tillykke med den nye lille prinsesse - det er dejligt at få en pige - jeg elsker i al fald min Sabrina over alt andet i hele verden - selvfølgelig elsker jeg også min Jiao Jiao lige meget - bare på en anden måde.

livet, sabrina
|
kommentarer (3)
20. apr 2007 02:39, Claus
Hvad er det med kvinder? Jeg lærer det nok aldrig helt. Kom hjem i går - konen og barnet var ikke hjemme: de er nok på legepladsen, tænkte jeg. Og ja - det var de - bare ikke hvor vi bor men i børnehaven - alle børnene havde åbenbart en ide om at lege på børnehavens legeplads i går, så de kom sent hjem. Jeg tog et bad og begyndte at lave noget aftensmad.
Med tiden kom de hjem og jeg syntes der var noget anderledes ved konen, så jeg spurgte stille og roligt: hvad har du lavet i dag? Det skulle jeg ikke have gjort, hun havde fået sig en klipning og var særdeles ikke tilfreds med resultatet. Så da jeg spurgte tog hun det som bekræftelse på at det ikke var godt. Så øjeblikkeligt meddelte hun at hun ville tage til en anden frisør og få det rettet op og det ville ske nu. Jeg ville godt nok være færdig med maden om et kvarter, men det skulle være nu! Så konen som altid bliver sur når mig og Sabrina ikke kommer af os selv når vi burde regne ud at nu burde maden være færdig (vi leger på Sabrinas værelse og kan ikke se eller høre det), hun gik og kom først hjem efter en time. Kold spagetti med chili/tomat sovs til hende.

Samtidigt var Sabrinas pandehår blevet lidt langt og det klippede konen selv i tirsdags: med Sabrinas lille negleklippe saks. Det er godt nok noget af det mest ujævne stykke klipning jeg længe har set. Men det har hun jo selv gjort og nægter at indrømme at det er en forfærdelig klipning og at den stakkels unge ser herrens ud. Da nogle af de andre børn var blevet forsøgt klippet af deres mødre kunne hun dog sagtens se det skæve og kunne kritisere det, men ikke nu hvor hun selv har gjort det - om jeg nogensinde lærer at forstå de kvinder?
Sabrina har et område i højre side hvor der ikke gror noget hår - det er blevet barberet en del gange i forbindelse med at hun har fået drop (i hovedet) og nu har de skøre kunøjsere så sagt til hende at hun skal barbere det og gnide det med ingefær. Så stakkels Sabrina blive udsat for en gnidning med ingefær hver aften - stakkels tøs - hun kan ikke lide det. Jeg har sagt fra, men jeg vender jo bare lige ryggen til et øjeblik og fremme er ingefæren igen. De er gale de kunøjsere - og kvinder - dem lærer jeg nok aldrig helt at forstå?

Foto fra før klipningen - vil ikke vise den elendighed på nettet
kina, livet
|
kommentarer (0)
18. apr 2007 06:53, Claus
Der var en lørdag aften og vi skulle ud og have en enkelt øl med noget godt mad til. Det var min Far og mig der skulle på en lille "herre-tur". Nogle gange har vi mænd ret til at bare være mænd uden kommentarer fra vores bedre halvdele. Så vi skulle altså ud og have en bedre herre-middag med øl til. Vi skulle på Paulaner - en tysk restaurant med hjemmelavet øl brygget af tysk brygmester og med god tysk kost på menuen - ja selv menu kortet er på tysk (og engelsk naturligvis).
Da vi så var klar til at tage afsted var der bare lige et lille problem - Sabrina syntes ikke at det var OK at hendes Farfar og Far bare smuttede uden at tage hende med. Så hun satte sig resolut foran hoveddøren og ville ikke lade os komme ud - sådan! Det endte op med at tage os næsten en halv time at få hende overtalt til at vi måtte tage i byen i stedet for at være sammen med hende. Til sidst blev vi enige om at hun kunne følge os til døren og så sige farvel derfra. Og som aftalt, så gjort og afsted vi kom.

Vi fik et par store wienersnitsler og rigeligt af deres hjemmelavede øl. Det var faktisk rigtigt hyggeligt og vi havde lige pludseligt masser af tid til at snakke om både ditten og datten - hjemme blev næsten hele tiden forstyret af Sabrina der skulle lege med sin Farfar - hvilket sådan set var ganske OK. Og når hun sov var det mere socialt samvær i sofaen. Så vi endte op med at side der til hen ad 10 tiden, hvor vi så tog ned på Alice-Bar - et af de steder hvor udlændingene her i Dalian kommer. Der fik vi nogle flere øl og hen ad 1-tiden kom vi hjem og kravlede ind under dynen. Så ingen dårligedomme næste dag. Godt for det samme - det var jo Påskedag.

familie, livet, mad
|
kommentarer (0)
30. mar 2007 13:50, Claus
De findes mange flinke mennesker i denne verden - gud ske tak og lov for det. Ellers ville det ikke være til at holde ud. Jeg gør mit bedste for også at være en af dem - det er ikke bare altid det lykkes helt. Jeg er generelt for opfarende og for genert nogle gang - jeg er ikke en af dem der bare snakker med andre - har nævnt det før at jeg vist til tider godt kan være en kedelig fætter.
Men i onsdags da mine forældre skulle til Københavns Lufthavn med toget var der altså et af de der flinke mennesker - Finn. Mine forældre stod på toget i Rødekro og da de kom til Kolding stod Finn på perronen og ventede på dem. Han kom bare for at vinke farvel til dem og ønske dem god tur. Se - det er hvad jeg vil kalde et flinkt og dejligt menneske!

Finn og hans lige så flinke hustru Britta - dejlige mennesker.
danmark, livet
|
kommentarer (0)
29. mar 2007 07:01, Claus
Det regner igen. Og de skriver om at 10% af verden befolkning risikerer at skulle flytte pga. højere vandstand. Og de små øer risikerer helt at forsvinde. Så var det jeg lige lukkede af for verden i 2 minutter - og tog mig en lille stund med en af mine favorit dagdrømme: Claus sidder på en kridhvid stand med en dejlig drinks i hånden på Maldiverne. Sabrina løber rundt i vandkanten og hujer og skriger af glæde. Konen sidder naturligvis under en parasol - hun er jo bange for at blive mørkere (i Kina er det fint at være bleg - ikke solbrændt).

Maldiverne - der har jeg altid gerne villet hen. Da jeg i gamle dage (før 1998) sejlede på de 7 verdenshave som styrmand, stod jeg altid og studere beretninger og detalje søkort over Maldiverne, når vi sejlede forbi på mellem Rødehavet og Singapore. Dengang sagde jeg altid til mig selv - der skal du hen! Og det tænker jeg altså stadigvæk - det er et særdeles højt prioriteret sted på min liste over steder der skal besøges. Bare dase og ase og dykke og drikke og spise og så videre. Det lyder næsten for at være for godt til at være sandt - og især når man sidder her med regnvejr og 5 grader udenfor.
Nu er det jo nok i siger - hvorfor tager han så ikke bare afsted? Og i har ret - hvorfor ikke? Og måske tager jeg allerede afsted i næste uge - jeg vinder jo nok i lotto på lørdag - det troede jeg også sidste lørdag - og lørdagen før - og lørdagen før - og .... . Men down to earth, hvor for ikke? Jeg har jo mine 4 ugers sommerferie (ja - når man arbejde i Kina får man kun 4 ugers ferie hvert år!). Og det er rigtigt. Vi kunne bare pakke en lille kuffert med noget badetøj og lidt pænt tøj til aftensmaden og så tage afsted i 4 uger!

Oh - det lyder meget tillokkende nu det er kommet ned på skrift - men: hvad så med Blåvand og vores dejlige sommerhus? Hvad med familien i Danmark - de vil også se og især mærke Sabrina (og os). Så jeg ved jo godt hvad det ender op med - vi tager til Danmark og holder en formidable sommerferie i Blåvand. Og om nogle år bruger vi vores sommerferie på også at rejse lidt rundt i Europa - Jiao Jiao vil ud og se den store verden - jeg forstår hende godt. Jeg har jo været mange steder i verden, men hun har kun set Danmark, lidt af Nordtyskland og så Paris.
Men - en dag skal jeg til Maldiverne - det ved jeg med mig selv. På min liste over steder der skal besøges er også er også: Island - storslået natur (og jeg kendte en gang en pige fra Island - Gudridur - dejlig pige), Toscana - maden og naturen, Krydstogt langs den Norske kyst, Krydstogt i Caribien, Færøerne (har haft mange færøske kolleger gennem tiderne) - kan besøges på vej til Island, ja der er flere stede. Men Maldiverne er helt oppe i toppen på listen - oh - jeg glæder mig - BARE JEG VANDT PÅ LØRDAG!

feriedage, livet
|
kommentarer (6)
26. mar 2007 07:48, Claus
Jeg vidste det ikke selv, men jeg vil altså skilles. Det fandt jeg ud af fredag aften. Det kom som et lyn fra den blå himmel. Og det er mig der vil skilles - ikke konen. Og jeg er stadigt forvirret.
Kineserne har en lidt anden måde at tænke på som os danskere. Og af en eller anden grund skal konen også altid igennem "alt det du gør forkert" fasen når hun får noget at drikke - den indtræffer gerne efter 2 - 3 timer. Så får jeg at vide alle de ting jeg gør forkert og nogle gange også hvad resten af min familie gør forkert. "Alt det du gør forkert" fasen kommer som oftest når vi har startet for hurtigt op med at drikke eller hvis hun er i et generelt ikke for godt humør før vi får startet på at drikke. Den er sikker hver gang og fasen varer en halv til en hel time. Så må jeg bare sidde der og lytte til hendes beklagelser over "alt det jeg gør forkert".

Men jeg ville altså skilles - det var det vi skulle frem til. Da "alt det du gør forkert" fasen var over stået kom vi på en eller anden måde ind på emnet abort. Jeg har altid gået ind for fri abort og kvindens ret til at bestemme og egen krop. Men på den anden side har jeg heller aldrig lagt skjul på at jeg mener det er forkert at slå et foster ihjel, og har derfor altid sagt lige ud at hvis jeg bliver spurgt, vil jeg uanset hvad beholde barnet! Og så var det konen farede op - jeg ville jo skilles.
Den fattede jeg ikke lige, men her kommer hendes ræsonnement: Når/hvis (lød mest som når i hendes mund) jeg fik mig en elsker og hun blev gravid og spurgte mig hvad hun skulle gøre og jeg så ikke ville have hun fik en abort og at jeg derfor ville vedkende mig barnet og derfor blev nød til at betale for hendes underhold og sikkert også ville flytte sammen med hende - ja - så ville Jiao Jiao altså ikke bare stiltiende finde sig i det. Så i og med at jeg mener at det er forkert med abort (hvis jeg bliver spurgt) så mener jeg også at jeg vil skilles. Her er det sikkert mange der står af - hvad har hun gang i hende gimpen (undskyld sprogbruget - jeg mener det ikke)

Vi må ikke glemme at Jiao Jiao er kineser. Selv om hun ikke altid opfører sig lige kinesisk, så ligger det under overfladen. Og i Kina er det altså normalt at mænd der har penge har en Xiao Laopo (lille konen - også kaldet elsker). Og under indflydelse af alkoholen (Sake er noget farligt skidt og var i gang med Irish Coffee på det tidspunkt) virkede det åbenbart som en provokation på hende og hun kom så altså med det ræsonnement at jeg nok ville få mig en Xiao Laopo når hun blev ældre og at hun sikkert ville sørge for at blive gravid og da jeg så ville vedkende mig barnet og derfor sikkert flytte sammen med hende- ja - så ville jeg tage vores ægteskab på gulvet. Jeg prøvede at argumentere imod hendes argumenter - men det ville hun ikke høre på. For det første vil nok ikke tage mig en Xiao Laopo - det ligger ikke til mig, er jo allerede godt gift, har en godt familie, er sønderjyde (er næring og vil derfor ikke bruge penge på en Xiao Laopo) og så ligger det slet ikke i min natur at være utro.
Efter noget tid slappede hun da også af og kunne jo godt se det - jeg smider ikke penge væk og har i det hele taget ikke mange at smide væk af. Min løn (sammenlignet med mange andre i samme job) er ikke den bedste i verden og desuden: når jeg får min løn på min lønkonto, er det første Jiao Jiao gør er at overføre hovedparten til hendes konto - jeg får bare lommepenge. I Kina er det mest normalt at det er hustruen der fører husholdningen og pengesagerne. Mændene får kun lommepenge og bonusser (bonusser fra firmaet eller andre og som konen aldrig hører noget om). Jeg får ikke bonus ,men kun hvad Jiao Jiao giver mig eller som jeg spørger om. Det er OK med mig - har ikke det store forbrug selv - og skal jeg bruge penge får jeg bare ved hende. Så hun kunne nu godt se at det havde jeg ikke råd til - så jeg ville ikke skilles alligevel.

Har før skrevet om "alt det du gør forkert" fasen under Valentines 21 faser og 21 faser fortsat
Har før nævnt Xiao Laopo
kina, livet
|
kommentarer (9)
26. mar 2007 06:33, Claus
En foto fremstilling af vores fredag aften ude og fejre vores 8 år sammen:

Jiao Jiao nød maden (japansk)

Vi fik rigeligt af Sake til maden

Sashimi (rå fisk) - uhm - godt med wasabi til - det var godt

Tempura - det elsker jeg

Soya bønne pasta (beancurd) stegt - uhm

Var til Wild West Party på F2 Bar

Og som i gamle dage - fik Dry Martini på F2
dalian, fest, livet
|
kommentarer (0)
23. mar 2007 09:31, Claus
Vi er alene hjemme i aften - mig og konen. Svigermor passer Sabrina i nat. Fedt! Den skal have hele armen, vil jeg tro - det er jo vores 8. år sammen i aften. Så der venter champagne derhjemme og vi skal ud og spise japansk (god sake at drikke til) uhm! Var ude og købe champagne glas i går - vi har brugt vinglas før, men nu skulle vi altså have de champagneglas!

Så vi skal nok ud og male byen rød bagefter vi jeg tro. Og jeg har fri i morgen! Har det nok ikke godt i morgen! Og i morgen aften skal vi have baked beans - har inviteret SM og familie - så får den nok hele armen igen - lang, god weekend forud ser det ud til.
Og til alle jer derude - Rigtig god weekend!

familie, fest, livet
|
kommentarer (0)
23. mar 2007 03:14, Claus
Ja - så er der gået 8 år - hele 8 år hvor Jiao Jiao og jeg har været sammen. I dag er det 8 år siden jeg gav Jiao Jiao en nøgle til døren og hun flyttede ind. De 8 år er gået hurtigt. Der var ingen der kunne vide dengang at det skulle ende op i ægteskab og barn - men det gik hurtigt dengang.
Jeg kom til Dalian januar 1999, meget hurtigt mødte jeg denne søde unge dame som også lige var ankommet til Dalian. Hun kom til Dalian sammen med sin kusine - hun skulle have lavet en plastik kirurgisk rettelse af hendes næse. De kom tilfældigt ind på FATS bar hvor jeg sad og førte mig frem. Kusinen mente ikke at de kunne komme sådan et (fint og dyrt) sted, men det så Jiao Jiao anderledes på - hun ville se og prøve det hele. Men det endte i al flad med at hun kom hen til mig - det var i mine "dry martini" dage - drak alt for mange af dem dengang - uhm - har ikke fået det i længe - måske i aften!?. Men hun kom altså hen til mig: "Happy Birthday" sagde hun. Se, det var en replik der rigtigt fangede min opmærksomhed. Hendes engelsk var noget rustent dengang - så det var hvad hun kunne huske. Da hun kom over til kusinen, som stadigt var chokeret over at hun turde gå hen til mig, spurgte hun til hvad det nu egentligt var at "Happy Birthday" betyder.

Men jeg bød i al fald på drink, og der blev udvekslet mobil nummer (jeg havde intet, så jeg fik hendes). Vi mødtes nogle gange og jeg begyndte at fatte interesse for den unge dame. Skulle til nogle middage og inviterede hende med. Og så gik det bare der ud af. Hun var lidt syg dengang og jeg fulgte med hende til læge nogle gange - mit første møde med det kinesisk hospitals system. Hende og kusinen boede på et dårligst lille hotel. De flyttede til en lejelighed, da jeg begyndte at spørge til hvor de boede. Det andet var for dårligt til at de ville vise mig det. Så de flyttede, men da jeg så det syntes jeg det var alt for dårligt og jeg tror det var en af grundene til at jeg så hurtigt inviterede hende til at flytte ind hos mig - jeg var jo også blevet godt gammel dags forelsket i hende i mellem tiden.
Og så gik det bare der ud ad derefter. Det var de gode gamle dage (1999). Da tiden for min sommerferie i DK nærmede sig, tænkte jeg på at tage kort ferie, og komme tilbage og rejse med hende i Kina. Men så var det en af mine kolleger sagde: prøv da at få et visa til DK. Det var i de gode gamle dage før man fik fremmedforskrækkelse i DK, så det var faktisk let. Det tog 14 at få pas og udrejse tilladelse(udrejse tilladelse var nødvendigt fra Kina dengang - Svigerfar måtte invitere politifolk ud og spise). Visa til DK tog 4 dage - sådan.

Så hun tog med til Danmark. Da datoen 9.9.99 kom op mens vi var i DK, friede jeg til hende - den dato skulle ikke forbigås. Mine forældre blev forlovet 6.3.66 og jeg kunne huske min Mors kommentar om at de skulle have ventet til 6.6.66. Så vi blev altså forlovet 9.9.99. 9 er et lykkebringen tal i Kina og betyder langt liv - så vi må få os et langt ægteskab sammen.
Vi kunne jo altid blive gift i Kina senere og var igang med at ordne de nødvendige papirer hos kommunen. Men familien i DK havde en anden opfattelse - så vi fik med lynets hast arrangeret et bryllup - vi blev gift 18.9.99. Og tog tilbage til Kina 21.9.99. Det var et lynbryllup og det var jo dejligt let. Nu kommer jeg fra Aabenraa og de er vant til at have bryllupper med udlændinge og de var meget venlige. Det er utrolig god behandling vi fik dengang. Vi blev gift på at konens pas oplyste at hun var ugift og at det var under 3 måneder gammelt. Utrolig god service.

Så vi har boet 8 år sammen nu og still going strong. Vi har endeligt fået vores datter og planlægger for den næste. Det tog 4 års seriøs prøvelse at få Sabrina - denne gang går vi efter at det skal gå hurtigere med den næste.

familie, kina, livet
|
kommentarer (3)
21. mar 2007 06:28, Claus
Vi var så alene hjemme i 5 fem dage - Sabrina og jeg. Og spørgsmålet er så om det gik godt eller dårligt. Et spørgsmål det er let at svare på: det gik fint - over al forventning.
En af mine kolleger kommenterede at "det ikke var passende for en mor at tage væk fra sit barn i så lang tid" - det ser jeg dog ikke noget problem i - Sabrina er næsten 2½ nu og det var på tide at de to prøvede at være væk fra hinanden. Og når alt kommer til alt - tror jeg faktisk at det var Jiao Jiao der var mest plaget at afsavnet. Mange kinesere (og Svigermor) mente også at det var uforsvarligt at Jiao Jiao tog af sted i hele 5 dage. Det kan man da ikke - jeg har dog hele tiden sagt (og presset på for) at hun skal tage på en ferietur.

Sabrina græd ikke en eneste gang når talen kom ind på hendes Mor. Faktisk har hun næsten ikke grædt i de 5 fem dage vi var alene hjemme. Nu jeg tænker over det har der faktisk været meget mindre skrig og skrål i de fem dage end der normalt er. Ikke fordi jeg har været mere eftergivende end normalt - men hun har sikkert vidst at der var ingen anden at beklage sig til og så har jeg også temmeligt meget mere tålmodighed end Jiao Jiao. De har det med at hidse hinanden op de to - de ligner hinanden for meget på det punkt - og Jiao Jiao ligner sin Far.
Så hvis jeg skal summere op - det var en succes og jeg nød hver et minut - og jeg er ganske sikker på at Sabrina også nød det - hun var glad hele tiden og der var aldrig noget brok. Nævnte Mor flere gange hver dag, og når vi snakkede om at Mor var ude og flyve (og legede at hun var ude og flyve) var alt OK. Jeg er meget glad for at Jiao Jiao tog af sted - nu ved vi at det kan lade sig gøre og Jiao Jiao kan føle sig mere fri. Ikke at hun straks vil farte land og rige rundt - men hun har muligheden og dermed friheden - det er det det kommer an på.

En kollega kommenterede, da jeg bragte emnet op om at konen nok ville tage på en lille ferietur og at jeg skulle passe Sabrina - jamen, tager hun ikke ungen med sig - du har da helt misforstået det, lille Claus. Og det er da rigtigt - med dem ude af byen kunne jeg da rigtigt kaste mig ud i det Dalianske natteliv. Men det var jo ikke det det gik ud på. Konen skulle have noget afslapning (dvs uden "ungen" til at hidse hende op) og set fra min side gik det netop ud på at Sabrina og jeg skulle have nogle gode dage sammen - bare os to. Og det havde vi - rigtigt gode dage. Glæder mig allerede til næste gang!

feriedage, livet, sabrina
|
kommentarer (4)
19. mar 2007 06:00, Claus
Vores bil er ikke god nok. Det er ellers en udmærket Toyota Corolla 1.8 med automat gear og i en fin blå farve.

Men den var ikke god nok for den unge frøken i går. Vi var som skrevet ude og handle i aftes. Der var mange andre der også og vi måtte helt over i hjørnet af parkeringskælderen. På vej tilbage til bilen efter køb af brandbilen, kommenterede vi de biler vi mødte. Der var masser af store Audier, Volvoer, BMW, Porsche og Mercedeser - alle i de store top modeller - ikke de billige - de rige kinesere har MANGE penge! Dem kunne hun (og jeg) jo rigtigt godt lide.
Men vi kom så hen til vores lille Corolla: "den er IKKE god!" var kommentaren fra Sabrina og så ville hun sgu ikke ind i den. Så vi måtte lige tage et øjeblik der med faste blikke - det endte dog med at jeg nærmest måtte tvinge hende ind i bilen og ned i babystolen. Så jeg lærte noget i går - ikke kommenterer de store biler som gode - så synes hun ikke om vores.
Konen har også sagt at hun vil have en større bil - ikke til mig men til andre kinesere. Her i vinters har der været glat en del gange og Sabrinas børnehave ligge oppe ad et lille bjerg og vejen dertil er lidt stejl. Så der har været flere gange hvor hun ikke har kunnet kommet op. Har prøvet at forklare og vise hvordan man kører på glat vej - men den er ikke røget ind. Jeg kan sagtens komme op. Vi har heller ikke haft vinterdæk på - det kunne også hjælpe. Problemet er bare, hvor vi skal gøre af det andet sæt dæk - vi har ingen kælder el.lign.
Jeg er ellers glad for Corolla'en. Den kører godt og det er fedt at have automat gear når man bor i en storby (2,3 millioner). Der er alt for megen stoppen og starten hele tiden og masser af kødannelse.
livet, sabrina
|
kommentarer (1)
19. mar 2007 02:34, Claus
Vi talte dage her til morgen. Nu er det kun 2 dage til Mor kommer hjem. Og Sabrina græder stadigvæk ikke. Jeg er endnu mere vildt imponeret - men jeg har også gjort mit bedste for at holde hende tryg og beskæftiget hele tiden. Når alt kommer til alt tror jeg at den der mangler de andre mest er Jiao Jiao der mangler os. Det er også hendes første gang væk fra os siden Sabrina blev født.

"Mor er ude og flyve"
Jiao Jiao er rigtigt kommet på charter ferie og er blevet snydt adskillige gange - vi har sikkert meget at grine af når hun kommer hjem. Hun har også taget nogle foto. Vi komme med nogle af de gode historier når hun kommer hjem og fotoer med. Blandt andet var der ingen el på det ene hotel de skulle bo!? Og de fandt sig i det - de er sgu anderledes de kinesere.

Vi mangler også Mor!
feriedage, livet
|
kommentarer (0)
18. mar 2007 16:15, Claus
Sov godt i nat. Vågnede ved at der var noget der puslede i stuen. Sabrina kikkede på mig med store øjne: "Det er Mor!?". Jeg viste nu med sikkerhed at Mor var langt væk på Hainan - jeg vækkede hende over telefonen 5.50. Så jeg gik ud og så efter. Og det var som forventet: Svigermor. Søndag morgen klokken 7.45. Hvad fanden lavede hun der vil i tænke - jeg gjorde det i al fald. Hun har nøglen til vores lejelighed og havde bare låst sig ind. Morgenmaden (risvælling og teæg - æg kogt i te og i lang tid - er helt grønne indvendigt) stod klar på bordet.

Hun ville simpelthen sikre sig at hendes kære barnebarn fik noget ordentligt mad - kan man nu stole på at ham Calause (det kalder kineserne mig) kan passe hende ordentligt. Er nu sikker på at hun ved at jeg er godt til at passe hende - men hun ville lige være sikker - og så kunne hun jo lige kramme Sabrina lidt også. Jeg blev lidt meget irriteret - men bed det i mig. Sabrina blev glad for at se hende - det er da altid en trøst. Men der røg den fredelige morgenmad sammen

Vi slap dog hurtigt af med hende, tog til musik (hver søndag formiddag) og tog så til kysten hvor vi spiste vores medbragte madpakke, Sabrina legede i hoppeborg, kørte i karrusel, vi så på små flyvere og drager. Vi havde det ret sjovt.




Hun sov medens vi kørte hjem. Eftermiddagen gik med at rydde op og vaske tøj og lave aftensmad. Vi fik frikadeller - for første gang lykkedes det Sabrina at holde gaflen i venstre og kniven i højre og skære kartoflen medens hun holdt den med gaflen - hun (og jeg) var ret stolte.
Efter middag video Skypede vi med mine forældre. Sabrina tegnede sammen med min Far - det var ret morsomt. Alle var igen meget glade.
Så alt i alt endnu en glad dag - blot forstyrret af Svigermor i morges - men hun er tilgivet

kina, livet
|
kommentarer (0)
16. mar 2007 04:19, Claus
Som nævnt i går er min cykel her på værftet et gammelt lig. Faktisk er den sikkert ikke så gammel, 2 -3 år vil jeg tro. Jeg arvede den ved en kollega da han tog til Korea. Den jeg havde før den og før den og før den er alle blevet stjålet. Så nævnt i går stjæles der mange cykler her. Derfor er det at vores cykler har de specielle gule plastik eger - de er så lette at kende at de er svært at få dem ud herfra. Men de stjæles også - blot i mindre omfang. Har haft den her i over et år nu!

Den har det ikke godt. Forbremser eksploderede i sidste uge. Før første gang i 6 måneder har den ikke været punkteret i hele 2 uger nu - normalt er den til lapning 2 - 3 gange om ugen. Skærmene falder af hver 2. uge, pedalerne faldt af i sidste uge. Det er i høj grad en cykel af dårlig kinesisk kvalitet.
En stor del af problemet er dog også vores cykel smed her på værftet. Han var ældgammel (rigtig ældgammel) allerede da jeg kom i 1999, nu er han nærmest et mose fund. Vi havde et lille skænderi her til morgen. Jeg prøvede at gøre ham klart at jeg faktisk gerne ville have forbremsen lavet igen. Han mente at nu var der jo en bagbremse og den var nok! Dovne gammel satan! Når han spænder tingene fast rasler de også af efter kort tid. Mon han er blevet svagelig, og slet ikke kan spænde det mere - kan være det er problemet? Det er det samme når han skal lappe cyklen - man afleverer den til lapning og afhenter den efter middagspausen. Klokken 3 er den allerede flad igen. Tror at han tit ikke lapper den - bare pumper den op og konstaterer at den holder nok luft lidt endnu. Sådan!

De der cykelsmede vi har på værfterne er nogle sære fyre. Da jeg arbejde på værft i Guangzhou i Sydkina (tæt på Hong Kong), holdt cykelsmeden til under trappen. Ud over at reparere cykler, var han også det lokale orakel. Folk kom til ham og fik læst i deres hænder, fik konsulteret stillingen af sol, måne og stjerner, og så ordnede han den årlige velsignelse af køretøjer - det var med morbærblade og noget vand. Sjov seance at følge. Men han gik op i det med liv og sjæl - gør det sikkert stadigt.
Og slutteligt vil jeg nok indrømme at vi har det jo egentligt godt. Værftet stiller en cykelsmed til rådighed til at reparere de cykler som vi får stillet til rådighed - og det helt gratis. Så man kan jo ikke brokke sig for meget. Jeg kunne jo bare skaffe mig en cykel selv og jeg kunne jo bare reparere den selv! Men den ville jo nok blive stjålet
arbejde, livet
|
kommentarer (1)
16. mar 2007 02:12, Claus
Kom til at læse min indlæg i går om at blive 46. Efter at have læst den kom jeg frem til at jeg ikke lige havde fået det budskab ud som det var meningen. Det er lige som om at teksten under billedet (Noget andet gammelt skidt) kan give de forkerte associationer.
Derfor - undskyld igen - og jeg vil derfor så gerne sige at jeg godt ved at livet fortsætter efter de 40 og at det ganske sikkert er et godt liv. Jeg kan jo se at SM klarer sig udmærket (og mange andre for øvrigt).
Indsætter lige et foto af noget andet gammelt skidt, men bare som en illustration, ikke fordi at jeg prøver at antyde noget!

livet
|
kommentarer (0)
15. mar 2007 09:46, Claus
Skulle forresten hilse fra SM og sige af 46 ikke er så slemt som jeg får det til at lyde - STILL GOING STRONG! Han fortalte mig på en pæn måde at han ikke mente, at det var pænt skrevet (han gav mig et gok i nøden - ikke alt for hårdt). Og spurgte så hvad jeg mente med føj for den lede.
Sagde pænt undskyld, men 46 lyder nu stadig ældgammel for mig. Ved godt at tiden for de 40 nærmer sig, så det er vel bare de sidste krampetrækninger fra et næsten ældgammelt fjols.

Noget andet gammelt skidt
livet
|
kommentarer (0)
8. mar 2007 02:19, Claus
Dit efternavn kan du beholde som det er. Garagen er din egen.
Bryllupsforberedelser ordner sig selv. Chokolade er bare en blandt flere slags lækkerier.
DU kan blive præsident eller statsminister. Du kan aldrig blive gravid.
Du kan have en hvid T-shirt på i badelandet. Du kan gå uden T-shirt i badelandet. Automekanikere fortæller dig sandheden.
Hele verden er din pisse-rende. Du behøver ikke køre til en anden tankstations toilet blot fordi dette er for ulækkert. Du behøver ikke tænke over hvilken vej du skal dreje en møtrik. Du har det samme arbejde men tjener mere. Rynker gør dig mere karakterfuld. Du kan blot leje smokingen til store fester.
Folk kigger aldrig på dit bryst når du taler til dem. Det nærmest forventes at du bøvser under og efter måltidet. Du kan prutte. Nye sko giver dig ikke vabler eller slidmærker. Du har det samme humør altid.
Telefonsamtaler varer højst 30 sekunder. Du ved ting og sager om biler, våben, fly.... En uges ferie kan snildt rummes i én kuffert. Du kan selv åbne flasker og rødbedeglas. Du får anerkendelse for at være betænksom. Hvis nogen glemmer at invitere dig kan I stadig være venner.
Dit undertøj koster 49 kr. for 3 stykker. Tre par sko er mere end nok for dig. Du har aldrig betænkeligheder med om dit tøj sidder ordentligt.. Du er ikke i stand til at se om dit eget tøj er krøllet.
Hele dit ansigt er i de farver naturen har givet det. Den samme hårmode varer i årevis, måske endda årtier. Du er kun nødt til at barbere dit ansigt og halsen.
Du må lege med legetøj hele livet. Din mave vil sædvanligvis skjule dine brede hofter. En taske og én farve til alle årstider. Du går med shorts, uanset hvordan dine ben ser ud. Du kan ordne negle med en lommekniv. Du kan vælge, om du vil have overskæg.
Juleindkøbene til 25 familiemedlemmer ordner du på 25 minutter den 23. december. Det er ikke underligt at mænd er mere lykkelige.

Ovenstående har jeg fået hos "Den koreanske Dansker". Meget passende til i dag, hvor det er kvindernes internationale kampdag.
livet
|
kommentarer (2)
5. mar 2007 08:48, Claus
Lørdag nat regnede det så meget at jeg måtte brække mig en stor del af søndagen.
Det begyndte da ellers godt. SM havde lavet oksemørbrad bøffer, med bearnaise sovs og alt det andet gode. Til dessert var der hjemmelavet is med after eight og M&M. Spiste som sædvanligt for meget!
Efter maden gik SM og jeg i byen. Skulle mødes med Lao Ni og fejre hans fødselsdag. Lao Ni og hans storebror (64 og 79) var rigeligt beduggede, så efter et par genstande gik vi videre alene. Vi fik et nogle Bloody Mary's, en del øl og var så klare til at bevæge os hjem - var blevet lettere beduggede også. Men det pissede ned i lår tykke stråler.

Lao Ni får fødselsdagskage - som gode kunder i F2 bar får vi VIP behandling, så jeg organisede en kage og fødselsdag sang
Så vi tog lige en mere - og en mere - og en mere - og en mere - og en mere - og en mere - osv. . Det blev nemlig ved med at pisse ned i lår tykke stråler. Til sidst begyndte vi over i købet at synge Karaoke (og alle der har hørt mig synge ved det ikke lyder godt - så som det ses var vi ret desperate). Til sidst gav vi dog op og bevægede os ud i det pis øsende regnvejr. Men der var lige en bar under vejs hvor vi kunne få en øl og være i tørvejr - og en bar mere hvor vi kunne få en øl og være i tørvejr og ......

Så søndag morgen (efter små 3 timers søvn) startede jeg på toilettet med at snakke i den store telefon - det gjorde jeg mange gange. Fik ikke noget at spise før klokke 3 i går eftermiddags. Lørdag var sjov - søndag meget mindre sjov.
dalian, livet
|
kommentarer (0)
15. feb 2007 08:46, Claus
Følgende er en mere uddybende gennemgang af de 21 faser i Jiao Jiao's Valentines Dag:
- Det samme hver morgen.
Der blev power shoppet i går - der er udsalg og så skulle hun også lige have en fin kjole til om aftenen (3500 RMB). Til mig kunne hun ikke lige finde noget og overvejede derfor at købe et par underbukser til 20 RMB. Men synes at hun nok hellere måtte sigte lidt dyrere - havde jo lige brugt 3500 på sig selv. Så det blev til en dejlig lækker skjorte til 1200 RMB - en god kopi skjorte fra markedet til 100 RMB havde nu også kunnet gøre det, ville jeg mene.
- Som alle kvinder - det tager lang tid
- Hun har den nye kjole på og er færdig med al make-up. Så kommer trick spørgsmålet, som alle gifte mænd ved at de skal svare med et: "yes my darling - very beautiful"
Ankommet til restaurant - som du forud bestilte bord til for 3 uger siden - kommer beskeden: jeg fik en stor buffet til middag med nogle af mine venner og er faktisk ikke sulte - jeg gider for øvrigt ikke sidde her. Men du prøver ihærdigt at ignorere det og efter det første glas rødvin er alt glemt - dog kommer der hurtigt et: har du ikke bestilt salat?
- Efter det første glas rødvin og den næste time: en belæring om alle de ting jeg (den kære husbond) gør eller har gjort forkert eller som irriterer hende - og listen er lang skal jeg hilse at sige. Det er noget som ofte kommer op når rødvinen kommer ind (af en eller anden grund er det kun ved rødvin at det dukker op)
Det er den nyeste ide. Har allerede prøvet at sondere terrænet. Blot er det svært når man samtidigt først vil møde kl 8.30 (Sabrina skal jo i børnehave først), skal hjem kl 4 (Sabrina skal afhentes og maden skal laves) og kan ikke tage overtid. Det hjælper naturligvis heller ikke at man kommer til samtale med smykker i 10.000 kroners klassen, har sin minkpels på, kommer kørende i en bil til 180.000 og så tilbyder sig til et job hvor lønnen er under 1000 RMB (under 2% af min løn). Det er svært at overbevise folk om at du gerne vil have et arbejde og at du vil beholde det. Men hun har da fået tilbudt stilling som elsker - har dog venligst afslået.
- Så var alt normalt igen!
Så var middagen slut og vi skulle videre - ud på bar og drikke
- Selverkendelse er en god ting - denne her dukker gerne op efter et vist indtag af alkoholiske drikke
Atter et trick spørgsmål som alle gifte mænd kender svaret på: "yes my darling , you're very beautiful and you're even more beautiful than when we got married!" At jeg så synes at hun faktisk er smuk har intet med det at gøre.
- Det var da helt OK, blot var der ret pakket i baren. Vi kom også til at aftale at vi skulle begynde at gå til dans - jeg satser lidt på at hun allerede var så omtåget på det tidspunkt, at hun ikke husker det mere.
Der var den igen.
- Trick spørgsmål igen, men let at svare på og det kom lige fra hjertet: "yes my darling and I always will!"
Ikke smart når man står midt i en bar. Det gik nu også meget hurtigt over - det er lige som den tid af måneden startede i går. Nok også derfor også at punkt 6 varede så lang tid - bliver let pirrelig på den tid af måneden og lunten kan være meget kort.
- Selverkendelse slog hårdt ned. Vi startede med rødvin til maden. Første bar fik vi øl og masser af gin-tonics. Næste bar blev der indkøbt en flaske whisky. Jeg drikker den altid strait med is - Jiao Jiao med cola. Hun opdagede sikkert ikke at hun kun fik whisky i glasset en gang. Derefter efterfyldte jeg kun med cola. Så det var mig der fik broderparten af flasken og det var nok mig der burde have sagt det. Til hendes forsvar skal det også nævnes at det er længe siden byen er blevet malet rød sidst. Jeg er i lidt bedre træning.
- Der var en overgang hvor ben koordinationen ikke fungere så godt. Det hjalp efter noget tid - det var nok de efterhånden ret tynde whisky-colaer der virkede.
Sidste bar. Alle tjenerne kender Sabrina og derfor kommer hun på banen.
- Og så ringede svigermor (som var barnepige). Sabrina sov ikke endnu. Nu skulle vi hjem
Det gik hurtigt
- Første ord her til morgen. Derefter kom et tøvende godmorgen som svar på mit godmorgen. Jeg havde allerede være oppe i noget tid og havde det faktisk ret godt - efter forholdene.
fest, livet
|
kommentarer (0)
15. feb 2007 08:36, Claus
I går havde konen mange faser i hendes dag. Følgende vil jeg bringe nogle af de vigtigste og så senere uddybe dem:
- Too early to get up!
- Shopping!
- Dress up
- Do I look beautiful?
- I'm not hungry!
- All the things you do wrong!
I want a job!
I love you!
I want to get drunk!
I'm beautiful!
You think I'm beautiful?
I want to dance!
I love you!
Do you love me?
I want sex!
I'm drunk!
Why my legs don't work anymore?
I love my daughter!
I miss my daughter!
I want to sleep!
- Where are the Panodils?

I fase 18 - jeg får mig en bloody mary til at gå hjem på - Jiao Jiao en cola
fest, livet
|
kommentarer (0)
8. feb 2007 06:06, Claus
For mange år siden (1999), da Jiao Jiao lige var flyttet ind hos mig, stod hun troligt op hver morgen og lavede morgenmad til mig. Det var dejligt. Når jeg havde været i bad var der dejlig toast med bacon og spejlæg, ost, juice, te, mm.. Hun stod der og vartede mig op og sørgede for at alt var i orden og sørgede for at jeg kom af sted i tide til at nå bussen på arbejde.
Så blev vi gift (september 1999 i DK). Da vi kom til Kina igen og det blev arbejdsdag igen stod jeg op og gæt en gang: der var ingen morgenmad klar til lille Claus da han kom fra morgenbadet. Konen sov endnu! Jeg tænkte at det var nok jetlag og så frem til næste morgen. Samme historie. Og det fortsatte resten af ugen. Jeg spurgte så, hvorfor der mon ikke var nogen morgenmad klar om morgenen mere. Svaret kom prompte. Nu var vi gift og hvis jeg ville have morgenmad kunne jeg da bare lave den selv! Hun var for træt og ville hellere sove!
Siden den gang er det sket 3 gange at hun er stået op og lavet morgenmad til mig - og vi har været gift i over 8 år allerede. Sådan er livet og det må man lære at leve med! Det har jeg da også.
Jeg synes det er en sjov historie og derfor fortæller jeg den tit til andre og det irriterer Jiao Jiao virkeligt meget. Det er bl.a. derfor at det faktisk er lykkedes mig at morgenmad de 3 gange. Det er alle sammen dagen efter at jeg ved et selskab har fortalt om mine erfaring med ægteskab og morgenmad.
humor, livet, mad
|
kommentarer (0)
26. jan 2007 15:50, Claus
Jeg var som sagt på kursus i 14 dage i Kunshan i december. 14 dage langt væk hjemmefra (1½ times flyvning til Shanghai og 2 timers kørsel). Det er længe at bo alene på et hotelværelse. Nu havde jeg godt nok travlt med at studere om aftenen. Men der var da også tid til at på noget godt mad og en enkelt øl eller to (jeg tog 3 kg på). På hotellet hvor jeg boede havde de et SPA & MASSAGE klub. Jeg fik mig en massage den ene dag. Da jeg kom undrede jeg mig lidt over ordlyden udenfor klubben. "Denne klub har ikke noget med hotellet at gøre". Det forstod jeg bedre bagefter. På menukortet havde de flere forskellige slags massager: kinesisk krops massage, fod massage, svensk krops massage. Det viste sig dog hurtigt at der var en mere som ikke stod på kortet: Beautiful girl massage. Der skal ikke meget fantasi til at regne ud hvad det gik ud på og at det mest er en service de tilbyder mandlige gæster.
Det er nok derfor at hotellet fraskrev sig ansvaret for klubbens aktiviteter. I Kina er den slags IKKE tilladt, men det findes alle steder.
Og for dem der nu glædede sig til saftige detaljer, må jeg skuffe. Jeg fik en svensk krops massage - det vil sige krops massage med olie. Den kinesiske er uden olie. Massøren var IKKE beautiful girl - det var ugly woman. Men da det var overstået (ganske god massage forøvrigt) foreslog hun dog at jeg blot skulle ringe fra værelset, så kunne hun eller en beautiful girl gerne komme og give "massage" af den anden slags. Jeg så nogle af disse beautiful girls - de var beautiful! Jeg tog dog ikke imod tilbudet - familie mennesket Claus slog til igen!Nu hjalp det selvfølgeligt også at Jiao Jiao og Sabrina kom på besøg. Efter at jeg havde været væk i 2 dage begyndte Sabrina at blive meget insisterende med at hun ville have sin Far igen. Jiao Jiao havde store problemer med hende. Når jeg ringende hjem ville Sabrina nogle gange ikke snakke med mig - jeg skulle bare se at komme hjem. Når vi endeligt snakkede sammen sagde hun hele tiden at skulle komme hjem! Det var da dejligt at høre at man var sagnet, men det gjorde da også ondt at hun var så ked af det. Så jeg tog en hurtig beslutning. Vi havde 2 selvstudie dage efter den første uge i Kunshan. Jeg fik Sabrina og Jiao Jiao sendt med fly til Shanghai og arrangerede at de blev afhentet og kørt til hotellet. Så da jeg kom hjem på hotellet var de der allerede. Sabrina var bare så glad. Hun klæbede som fluepapir til mig hele aftenen. De næste 2 dage studerede jeg lidt, men tilbragte det meste af tiden med mine 2 piger. Det var bare fedt. Vi måtte dog på hospitalet den en dag, da Sabrina desværre fik sig en halsbetændelse.
Efter de 2 dage tog de hjem igen. Det var et dyrt besøg, men det var alle pengene værd. Jeg er og bliver et familie menneske og har det svært med at undvære dem.

Beautiful girl - det er Jiao Jiao i 1999.
kina, livet, sabrina
|
kommentarer (1)
23. jan 2007 13:10, Claus
Nu har jeg 6 søndage fuldt med i Starwars 1 - 6. Genialt koncept: Starwars i den rigtige rækkefølge, så den første som egentlig var episode 4 først blev vist som nr 4. Søndag var så det sidste afsnit (episode 6) - der hvor Darth Vader dør og redder sin søn Luke Skywalker. Jeg bare havde glædet mig til afslutningen - kunne slet ikke huske den. Men nej! Sabrina ville ikke nøjes med at Mor puttede hende. Det skulle være Far! Så jeg kom frem til at Luke og Darth Vader var godt igang med fægtningen. Så så jeg ikke mere. Istedet faldt jeg i søvn hos Sabrina og kom først op igen ved klokken 1 og listede i senge. 1.30 kom Sabrina så listende efter og ville op til os.
Så jeg så ikke afslutningen (og afslutningen er stadig meget sløret i min hukommelse). Håber at fange en genudsendelse.
Og til alle jer derude: May the force be with all of you!
livet, movie
|
kommentarer (0)