Smartlog v. II » MonkeyClaus » lotto
Opret egen blog | Næste blog »

Øv, Øv, Øv

20. jan 2008 03:46, Claus

Øv - jeg vandt i LOTTO - 74 Kr - og det kostede mig 100 kr - Øv, Øv, Øv. Jeg var ellers helt overbevist om at jeg ville vinde de 21 millioner og at jeg ville få dem for mig selv. Tænk tanken - Claus går på pension som 39-årig - uha hvor kunne det være dejligt - bare gøre hvad man har lyst til hver dag: læse bøger og lege med foto og lave god mad og gå lange ture (for at slippe af med madens kalorier igen) og ......

Øv, Øv, Øv - nu må det altså snart være min tur til at vinde! Kan i høre det ovre hos Danskespil - DET ER SNART MIN TUR TIL AT VINDE!!!!!!

Spild ikke jeres penge

2. nov 2007 01:19, Claus

Bare en venlig advarsel - spild ikke jeres penge på at købe en LOTTO til i morgen - i vinder alligevel ikke - for der er kun EN der får første premien (over 21 mill.) - og DET ER MIG - og jeg deler ikke med nogen som helst - DET ER MINE - så fingrene væk!

Og hvad vil jeg så bruge alle de dejlige penge som jeg vinder i morgen til. Tja - jeg har før her på siden omtalt Maldiverne og en olivenfarm i Toscana. Maldiverne går an, men den der olivenfarm i Toscana vil konen ikke gå med til. Hun vil ikke bo på landet. Hun kan ikke se al den dejlige mad, al den den dejlige vin, al den dejlige natur osv. Så jeg retter drømmen til denne gang - vi flytter sgu da bare ud i vores sommerhus og så køber jeg en aller helvedes stor stak bøger og så læser jeg bare - læser rigtig meget og går mange lange ture langs vesterhavet. Og så lige en tur til Maldiverne i ny og næ.

Hvad med arbejde tænker i så - nu da jeg ikke skal passe mine oliventræer - det har jeg ikke rigtigt overvejet - synes stadigt oliventræer lyder tillokkende. Men jeg laver nok mit eget lille inspektionsfirma som man så kan hyre til enkelt opgaver. Jeg vil så med bange anelser hver dag tjekke min e-mail - hvad nu hvis de var nogen der ville hyre mig - så må jeg jo ud og lave noget - kan være jeg skal lave et firma uden kontakt muligheder?!

Så husk - spild ikke jeres penge på LOTTO til i morgen - medmindre naturligvis at i vil drive MIN første premie i vejret - det er i da altid velkomne til.

Snød de?

1. jul 2007 03:41, Claus

De må have snydt! Var der nogen derude der så Lotto trækningen. For der må have været noget fordækt ved den - det er jeg sikker på. For jeg havde ikke 7 rigtige - og det kan jo ikke passe - jeg skulle jo vinde - og jeg skulle i al fald heller ikke dele med 7 andre.

Mean  

Jeg forstår det ikke - de påstår at jeg kun fik 2x5 rigtige, 4x4 rigtige og 1x2 jokertal. Det kan da ikke passe. Det dækker jo ikke engang min indsats for at vinde de dejlige mange millioner. Jeg brugte jo næsten 2 måneders Lotto budget - så nul mere Lotto indtil september. Jeg har dog en Lotto service - den beholder jeg dog.

  Crying 2

Shit - ingen pension med bøger, Sommerhus, Toscana og Maldiverne. Men næste gang!?

Hvad skal de bruges til?

30. jun 2007 15:55, Claus

Hvad skal de bruges til? Det ved jeg godt. Fire ord: Bøger, Sommerhus, Toscana & Maldiverne. Det er det de 65 mill. skal bruges til (de 65 jeg vinder i Lotto om lidt over 2 timer) - at forsøde min vores tilværelse så jeg kan det jeg helst vil: Læse bøger. Og hvor vil jeg gerne gøre det: I mit sommerhus mens jeg drikker en kold bajer (og får mig en whiskey), på verrandaen på den Oliventræs Farm jeg køber og bor i i Toscana, mens jeg drikker god italiensk rødvin og mens jeg sidder på stranden på Maldiverne og nyder en af mine mange kommende ferier der med en kold drink i hånden.

 Tanny 

Jeg er dog ikke helt sikker på at det er konens drøm - hun er mere til folkemængder, så vi må nok finde et kompromis: En Oliventræ Farm tæt på en storby!? 

Lyder det ikke godt - jeg kan næsten ikke vente - bare 2 timer mere. Problemet er dog at jeg nok sover til den tid, så jeg ved det nok ikke før i morgen tidligt. Lang nattesøvn med urolige drømme.  

 Money 1