Smartlog v. II » MonkeyClaus » svigerfamilien
Opret egen blog | Næste blog »

Svigerfar kørt ned

28. jun 2007 08:49, Claus

Svigerfar kom pludselig her til eftermiddag. Han kan ikke arbejde i et par dage da han blev kørt ned i går aftes - det var føst da han kom vi hørte om det. Det gik mest ud over cyklen. Han er blevet trykket lidt på lårene - ingen skader ellers. Det var heldigt.

Det var min svoger der fulgte med ham til hospitalet - og så naturligvis ham idioten der kørte ham ned. Idioten (lad os bare kalde man det - han kørte jo min Svigerfar ned) kørte dem på hospitalet og betalte det hele - selvfølgelig. Han får også repareret cyklen igen. Men konen blev lidt sur og ringede og skældte hendes bror ud - ham idioten skulle da også have betalt for tabt arbejdsfortjeneste - nu han ikke må lave noget i resten af denne uge.

  Chauffeur 

Egentlig er det jo også ret synd for Svigerfar - tænk at han stadigt skal arbejde - han jo jo gammel og burde pensioneres - han er jo hele 57! De klarer sig jo udmærket uden det arbejde (ingen kvaler - Claus han betaler) - men Svigermor kan faktisk ikke holde ud at have ham gående hjemme og dovne - så hun forlanger at han arbejder - det er 7 dage om ugen fra tidligt morgen til 6-7 om aftenen. Men han beklager sig ikke - vil sikkert hellere det end være hjemme og høre på konens beklagelser - Svigermor er ret god til at beklage sig - ros kender hun ikke.  

Det går godt

30. maj 2007 06:46, Claus

Det går godt – rigtigt godt. Jeg er ganske tilfreds. Jeg hjalp jo min kære svoger med at få arbejde i efteråret. Var lidt imod det i starten – men krøb så til korset – det er nu en gang sådan man gør i Kina. Han var bare på udkig efter et chauffør job – bare sidde ned, ikke tænke, ingen fremtids udsigter (og så en lorteløn). Et eller andet sted undervejs skete der noget. Jeg skaffede chauffør jobbet – man mente han så frisk ud og tilbød ham et bedre job (tror hans kære søster – min hustru – hjalp lidt på vej). Men han tog det bedre job – et job hvor han først skulle uddanne sig og ”Learn the trade”.

Godt han gjorde det. Det fængede faktisk og han er utroligt glad for arbejdet (og kollegerne). Faktisk har det gjort ham så interesseret at han næsten hver aften går til undervisning i engelsk og andet. Han arbejder for sagen. Her sidst snakkede han så med chefen – han syntes selv det gik godt – rigtigt godt – og ville derfor gerne have lønforhøjelse – hey – han fik det sgu – så nu kommer han op på 2000 om måneden – det er en god løn efter kun et halv år og uden erfaring inden for området – men så er det altså også arbejde 7 dage om ugen.

Jeg ser jo ikke meget til ham mere. Han går jo i skole om aftenen og han arbejder på et andet værft end mig. Han besøger nogle gange Jiao Jiao i hans middags pauser – og det var under det sidste besøg at det rigtigt gode kom – det med de 2000 og at han derfor havde besluttet sig for at ville købe en lejelighed (en lille en på omkring 50 m²). Pengene ville han låne i banke, bruge af sin opsparing og selvfølge blot hente noget af Svigermors opsparing – sådan gør man nu det i Kina.

Det er godt – det viser han er glad for det hele – at han tror på fremtiden og at han kan se lys for enden af tunnelen. Det er rigtigt godt. Hvorfor vil han have en lejelighed – jo som alle andre vil han gerne væk fra Mor og Far -  og dem der kender mine Svigerforældre ville kunne forstå hvorfor. Og så er det meget lettere ude på det store kæreste/ægteskabs marked hvis man har noget selv. Han har nemlig ikke været for heldig på det område må man vist desværre nok sige. Desuden som konen siger det: hvis han skulle blive gift og få børn – ja så er det bare ud med Forældrene – de kan flytte ind i den lille lejelighed og han kan så flytte ind i den lejelighed som Svigermor og Svigerfar bor i nu (den som jeg har betalt) – den er jo over 100m². Sådan!

Der er kun en hage ved al den herlighed. Jeg ved jo godt hvad der sker når/hvis der findes lejelighed og der skal lånes (faktisk har konen allerede kik et sted til ham – de spilder ikke tiden i den familie). Der skal også betale 30–40% kontant – og hvor er det nu lettest at finde nogle af dem – ja – dem der har været med her før eller som kender Kina, de kender nok allerede svaret – de findes hos Claus. Så når den dag oprinder ved jeg jo nok hvad samtalen kommer til at dreje sig om derhjemme. Som konen sikkert siger: min bror har så og så mange penge, deres mor har så og så mange penge og hun har selv lagt lidt (!? – sikkert mere end jeg tror) penge til side og nu mangler de bare lige så og så mange penge og så er der selvfølgelig også lige det med møblerne. Så kunne jeg ikke lige tænke mig at sponsorer et tilskud - som om jeg har et valg? Så den kære svigerfamilie kommer til at bruge nogle flere af mine hårdt tjente penge – igen – igen – igen. Men som nævnt før – i Kina gifter man sig med hele familien.

Det går godt – der er en mere god ting ved hele projektet – måske det mest positive (set fra min side). Min Svoger har godt arbejde og gode fremtids udsigter, han får en lejelighed og bliver uafhængig, han får måske snart familie (forhåbentligt) og så kommer der rigtigt gode – han kan overtage min forpligtelser (delvist) overfor mine Svigerforældre – fedt! Lige nu gør det ikke noget – nu er vi i Dalian og min løn er ikke dårlig – men det bliver ikke ved. Før eller siden skal vi andre steder hen (DK?!) og min forventbare lønindtægt falder! Så der bliver ikke råd til at betale ditten og datten og når vi er langt væk kan vi altså heller ikke bare lige komme og ordne det hele for dem – de må klare sig selv!

Så det går godt – hvis man bare lige ser bort fra den forventbare udgift  – men den vil jeg ikke tænke på nu (ikke tage sorgerne for meget på forskud) – bare fokusere på det positive. Så alt i alt – det går rigtigt godt

NB: Flickr er ved at få en "massage" og er derfor "nede" - derfor ingen foto i dette indlæg - komme måske senere.