8 om mig selv
24. jul 2007 07:03, ClausJeg blev tagged af Mor-pigen lige før jeg gik kold. Men nu kommer så mine 8 hurtige punkter om mig selv
- Jeg er Sønderjyde – helt ind til benene – men jeg har det godt med at være væk derhjemme fra – men inderst inde vil jeg helst tilbage til Sønderjylland – der er mine rødder. Jeg snakker altid sønderjysk med familien derhjemme – også over telefonen.
- Jeg er opvokset i Rødekro – en søvnig stationsby med masser af erhverstække. Men er født i Aabenraa og har altid følt mig som værende Aabenraaer – og flyttede da også til Aabenraa da jeg kom på egne ben – Aabenraa er MIN hjemby og er vel også der jeg helst vil slå mig ned – det er der mit hjerte vil hen!
- Jeg er Sømand! Jeg elsker havet og jeg elskede at sejle på de 7 verdenshave. Jeg gik i land for en kort bemærkning i 1998 og er nu på 9ende år forblevet på land (pga af familien). Men inderst inde mangler jeg havet – rigtigt meget – men jeg vil ikke ud igen – elsker min familie endnu mere.
- Hvis jeg ikke var endt op i Dalian havde jeg nok været kaptajn på et af de store containerskibe i dag
- Jeg er inspektør med titel af Assistent General Manager – blot kan man i Kina ikke være Assistent (det vil blive fortolket som værende assistent (sekretær) tit GM). Så i Kina har jeg titel af Senior Manager.
- Jeg er en ufattelig kedelig fætter. Jeg er en af dem som IKKE kan underholde andre særligt længe og en af dem der IKKE opsøger andre
- Vil helst passe mig selv – er af den slags mennesker der helst ikke vil gøre opmærksom på sig selv og så i det hele taget ikke prøver særligt ihærdigt at opbygge venskaber – vil helst bare har bekendtskaber. Har det bedst med mig selv og min familie. Derfor er venskabs kredsen meget lille. (Konen har det for øvrigt på samme måde – vi ligner på mange områder hinanden).
- Jeg er en negativ optimist. Jeg har det med at se tingene fra den negative side og mest fokusere på alt det der kan gå galt, ikke hvad der kan gå godt. På den anden side er jeg også optimist og tror på det gode i mennesker og at det nok alt skal ordne sig – derfor spiller jeg også i LOTTO hver uge og tror hver uge at jeg vinder.


